Guidelines – BizBuddy Academy Skip to content

Sådan kommer du bedst i mål

Velkommen til Masterclass online forløbet om virksomhedens kernefortælling. Det glæder mig meget, at du er klar til at blive klogere på, hvad en kernefortælling er, hvad den kan bruges til – og ikke mindst, hvordan du kommer frem til din virksomheds unikke kernefortælling.

Målet er, at du efter dette forløb har skrevet din virksomheds nye fortælling og er klar til at anvende den i praksis. Men det kræver lidt arbejde fra din side. Derfor vil jeg give dig nogle anvisninger til, hvordan du bedst gennemfører forløbet og kommer godt i mål.

Forløbet består af seks moduler, som varer mellem 10 og 30 minutter. Tag modulerne step-by-step og afsæt endelig tid mellem hvert modul. Her skal du nemlig fokusere på at arbejde med de arbejdsark, som følger med forløbet. Udfyld alle dine arbejdsark, brug god tid på dem og få gerne sparring fra andre på det du er kommet frem til. Det er altid godt med andres input, gode spørgsmål og nye vinkler. Og det er særligt godt, hvis du kommer i dialog med nogle af dine kunder. Du får også en masse cases og en række relevante artikler, som giver dig inspiration og ny læring.

Det er kun godt, hvis du bliver ”forstyrret” lidt undervejs i forløbet. Det rykker dig videre, gør dig klogere – og får dig helt i mål. Læringsforløbet er tilrettelagt efter en gennemtestet og effektiv proces, som mange virksomhedsledere og iværksættere har gennemført med BizBuddy. Du vil opleve, at forløbet er meget struktureret og praksisorienteret. De værktøjer du får, kan du bruge både nu og fremadrettet.

Når du sidder med dit første udkast til en ny kernefortælling, er det en rigtig god idé at få andre til at læse den igennem og give dig feedback. Med dit Masterclass online forløb, får du tilbudt medlemskab i en lukket Facebook gruppe. Her deler vi løbende erfaringer, og du får eksempler på andre kernefortællinger samt input til, hvordan du ”sætter strøm” til fortællingen. Hvis du ønsker professionel sparring og input efter online forløbet, har jeg lavet nogle særlige pakker til dig, som har gennemført forløbet. Klik her for mere information

Rigtig god fornøjelse med forløbet – og glæd dig til at få et værktøj, der giver dine konkurrenter baghjul.