Hvem er I sponsor for – og hvorfor?

I en verden med heftig reklamestøj, kan det være en god idé at tegne sponsorater, som et alternativ til at trænge igennem til de travle forbrugere. Sponsorater kan være både kommercielle og non-kommercielle. Det afgørende er, at I tegner sponsorater som både matcher jeres virksomheds DNA, får rakt ud til målgruppen og giver gevinst i forhold til jeres omdømme. Hvis sponsoratet også giver et positivt bidrag til bundlinjen, har I ramt rigtigt. Der findes rigtig mange typer sponsorater derude, og det kan være svært at vælge til og fra. Derfor bør I lave en politik og plan for jeres sponsoraktiviteter, inden I skriver under på kontrakten.

Positiv brandingværdi
Sponsorater har de seneste årtier været én af de hurtigst voksende former for reklamer, både i Danmark og i udlandet. Dette skyldes især det faktum, at flere kulturelle og institutionelle organisationer er blevet langt mere kommercielle og professionelle i forhold til sponsoraftaler. Derudover er flere virksomheder blevet meget mere opmærksomme på, at sponsorater kan skabe en positiv brandingværdi – både overfor interne og eksterne interessenter. Sponsorater udkommer i mange varianter. Et sponsorat kan være alt fra at støtte den lokale fodboldklub, til at hjælpe verdensomspændende humanitære organisationer.

Omsæt sponsoratet
De sponsorpakker, som udbydes, er ofte meget forskelligt sammensat. Som sponsor får I måske logoeksponeringer til kampe og/eller på webshops i brochurer etc. Det kan også være, I får billetter til koncerter, kampe eller forestillinger. Det helt afgørende er, at I omsætter og aktiverer de muligheder, der ligger i aftalen. Som tommelfingerregel, bør I investere lige så meget i aktivering af sponsoratet, som sponsoratets værdi.

Definer en sponsorpolitik
Moderne forbrugere kan let afkode, og gennemskue, når virksomheden fungerer som sponsor. Men de mest virkningsfulde sponsorater, er de sponsorater, hvor der er et særligt godt match mellem virksomhedens formål/DNA/strategimål og sponsorudbyder. På den måde bliver det relevant og troværdigt. Virksomheden Ørsted har en klar politik for, hvilke sponsorater de indgår – og hvordan de generelt arbejder med sponsorater. De sender et klart signal til deres omverden omkring, hvordan de arbejder med sponsorater. Her er uddrag og lidt inspiration fra deres website.

Gennem vores sponsorpolitik ønsker vi at understøtte udviklingen hen mod vores vision og fremme viden om bæredygtighed – og at skabe værdi for de lokalsamfund, som vi er til stede i.

Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Gennem vores sponsorpolitik ønsker vi at understøtte udviklingen hen mod vores vision og fremme viden om bæredygtighed – og at skabe værdi for de lokalsamfund, som vi er til stede i. Derudover støtter vi også enkelte velgørenhedsinitiativer med en positiv samfundsmæssig betydning.

Af principielle grunde indgår vi ikke aftaler om sponsorater med politiske partier, organisationer eller i forbindelse med politiske kampagner eller kandidater, religiøse formål eller giver beløb til enkeltpersoner. I forbindelse med vores arbejde i lokalsamfund kan vi af principielle grunde ikke støtte formål, som embedsmænd fra lokale myndigheder eller forhandlingspartnere har private interesser i.

www.orsted.com
Ørsted sponserer bl.a. WWF Verdensnaturfonden, The Natural History Museum, OL-atleter og Eksperimentarium. Alle indgåede sponsorater er underbygget med forklaring til, hvorfor sponsoratet er indgået. Rigtig god fornøjelse med jeres sponsorarbejde.

 

 

 

 

Hvordan kommunikerer du som leder på de sociale medier?

De sociale medier er blevet væsentlige kommunikationskanaler – privat som professionelt. Flere ledere anser kommunikation på medier som LinkedIN, Twitter og Facebook som en moderne og helt afgørende del af ledelsesrummet. Formålet er at skabe nærhed til modtagerne og få synliggjort væsentlige ledelsesbudskaber på en effektiv og personlig måde. Men hvad skal du være opmærksom på, hvis du som leder vil styrke dine evner og gennemslagskraft på de sociale medier?

Personligt og moderne lederskab
Det at skabe en interessant virksomhed, og en attraktiv arbejdsplads, er én af lederens væsentligste opgaver. Hvordan positionerer vi os i markedet? Hvordan opnår vi, at vores medarbejdere er stolte af vores virksomhed? Hvordan tiltrækker vi attraktive og dygtige medarbejdere? Hvor er vi på vej hen? For at få det til at lykkes, kræver det blandt andet, at lederen er stærk og vedholden i sin måde at kommunikere på og fokuserer på at skabe relevante og interessante historier. De sociale medier som f.eks. LinkedIN, Twitter, Facebook og Instagram har vundet mere og mere indpas i måden mange ledere kommunikerer på. Det er en moderne, nærværende og langt mere personlig måde at skabe kontakt med modtageren på. Målet er at kommunikationen skaber større tillid til ledelsen og virksomheden – både eksternt og internt. Men rammerne og køreplanen for indsatsen bør allerførst være på plads.

Indhold og grænser
Det er vigtigt, at du som leder får lagt en strategi for, hvordan og hvad du ønsker at kommunikere på de sociale medier. Du skal overveje, om der kunne være særlige temaer, du gerne vil fortælle om. Det kunne f.eks. være historier i forhold til virksomhedens årshjul eller sæson. Måske er der nogle aktuelle emner, som understøtter jeres vision. Det kan også være, I har nogle spændende lanceringer i pipeline. Eller er i gang med at rekruttere nye medarbejdere. I det hele taget skal kommunikationen tage udgangspunkt i din virksomheds overordnede strategi, plan og værdisæt. Du bør også overveje hvor dine og virksomhedens grænser er i forhold til f.eks. kritiske emner, som kan bringe virksomhed i en træls ”shitstorm” eller hvordan niveauet af interaktion på de sociale medier skal være. Kanalerne er oplagte til at skabe dialog til omverden, men hvor går grænsen, hvis det vælter ind med kommentarer?

Hvilke kanaler og hvor tit?
Du bør ligeledes have en klar idé om, hvordan du vil anvende de forskellige sociale medier. LinkedIN er langt mere forretningsorienteret end Facebook og Instagram. Hvilke historier og vinkler skal på hvilke kanaler? Hvilke billeder skal vises? Hvilke hashtags skal du bruge? Og ville det fungere bedre med en video i stedet for billeder? Samtidig er det afgørende, at du laver en klar og realistisk plan for, hvor meget og hvor ofte du vil poste noget på de sociale medier. Tommelfingerreglen er: Hellere godt indhold færre gange end mange gange med knapt så godt indhold. Dog vil de fleste ledere vil nok nikke genkendende til, at ting skal siges flere gange, og på flere måder, for at få flest med. Den balance må du finde.

Vær dig selv, få hjælp og evaluér
Én af de stærkeste kommunikative greb du har, er at være dig selv. Hvis du ikke fremgår autentisk, kan alle omkring dig gennemskue det med det samme. Du mister gennemslagskraft, troværdighed og tillid. Så husk altid at have et personligt og autentisk touch med i dine historier. I en travl hverdag kan det være svært at drive og eksekvere historier til de sociale medier. Få eventuelt hjælp fra kommercielle medarbejdere i din virksomhed eller opsøg eksterne eksperter, som kan hjælpe dig på vej. Disse personer kan også hjælpe dig med at evaluere på din indsats. Det at opbygge et troværdigt, autentisk lederskab via de sociale medier kræver tilvænning og tålmodighed. Lykkes du med det, vil du, alt andet lige, stå stærkere i dit lederskab og du får positioneret din virksomhed endnu skarpere.

Gør jer klar til netværk når verden åbner sig igen

Jeres virksomhed er afhængig af, hvad der sker i dens omverden. I bør løbende holde jer orienteret om aktuelle tendenser, nye samarbejdspartnere, interessante kundesegmenter og jeres konkurrenter. Hvis I bliver for meget hjemme på kontoret, risikerer I at blive alt for ”hjemmeblinde”. Og det gør det sværere for jer, at få øje på ny muligheder og potentielle trusler. Når I sender jer selv ud i formelle netværk, bringer I ny viden og nye relationer hjem til organisationen – til gavn for forretningen. Coronakrisen har udfordret os i forhold til at mødes fysisk, men måske er det netop nu, I bør gøre jer klar til at møde verden igen. Men hvem skal I sende afsted? Hvad skal udbyttet være? Og hvilke netværk er relevante at deltage i?

Send medarbejderne ud i marken
Det er som regel direktionen, ledelsen eller kunde- og salgsansvarlige medarbejdere, som deltager i diverse netværk. Det giver rigtig god mening i forhold til stillingsbeskrivelsen og kerneopgaven, men hvorfor sender I ikke også bogholderen eller kontoreleven ud i verden? I princippet kan alle medarbejdere agere som gode ambassadører, skabe gode relationer og hente ny viden med hjem. I sidste ende drejer det sig om at få defineret og forventningsafstemt udbyttet af netværksdeltagelsen – og få præciseret hvilke netværk, der er relevante at indgå i.

Strategi for opbygning af relationer
Netværksaktiviteterne bør inkorporeres i jeres strategi, og I bør opstille nogle klare mål, ønsker samt retningslinjer for deltagelsen. Der findes en lang række formelle erhvervsnetværk. Nogle netværk er åbne og andre er lukkede. Det gælder om at finde de netværk, som giver bedst mening for jeres virksomhed i forhold til jeres behov. Alle netværk er drevet forskelligt, og de har forskellige formål. Nogle er baseret på forretningsudveksling, mens andre fokuserer mere på det faglige indhold. Endelig er der netværk, som har et mere humanitært udgangspunkt. Udgiften for at være med i netværk varierer en del. Her må I lave en beregning for, hvad jeres ”return of investment” (ROI) skal være. Udbyttet behøver ikke være kroner og øre. Der kan være andre, og mere relevante måleparametre, som giver mening for jer. I bør også kigge nærmere på, hvor ofte netværksmøderne afholdes, og hvem der er medlemmer i netværket. Jo flere forskellige profiler, industrier og baggrunde – jo flere forskellige vinkler og holdninger.

Afsæt tid og sæt mål
De medarbejdere som får størst succes med at skabe nye relationer gennem diverse netværk, er typisk dem som er aktive, disciplinerede og klar til at byde ind. Den tid jeres medarbejdere investerer i netværksdeltagelse skal respekteres, men der skal også stilles krav den anden vej. Input skal deles med resten af organisationen, og målene skal opfyldes. Ét af de mål kunne f.eks. være nye idéer eller antallet af kundemøder skabt via netværket. Lav nogle interne grundregler og retningslinjer for deltagelse i netværk og vær klar til nye kunder, andre samarbejdspartnere og spændende input. Det at skabe gode og dybe relationer til omverden, vil altid være med til at styrke jeres forretning.

Den digitale transformation og jeres virksomheds DNA

Corona krisen har på kort tid udfordret og styrket vores digitale kompetencer. Privat som professionelt. Vores handel på nettet er steget, uddannelsesinstitutionerne underviser virtuelt, og det er blevet naturligt for os at mødes med kollegaer og kunder via tjenester som Teams eller Zoom. Mange virksomheder har tilpasset deres forretningsmodeller og måden de kommunikerer på – både for at kunne genskabe kontakten med omverden, men i mange tilfælde også som en forudsætning for overlevelse. Den digitale modenhed er vokset. Men hvordan går det med forankringen, og implementering, af jeres digitale transformation i virksomheden? Har I kommunikeret den tydeligt nok til jeres medarbejdere – og til jeres mange andre vigtige interessenter?

Ny fortælling i en ny tid
Den digitale agenda er kommet for at blive. Nutidens og fremtidens interaktioner og transformationer, vil i høj grad tage udgangspunkt i innovative teknologier, som bidrager positivt til f.eks. øget effektivitet og bedre service. Det gælder både inden for det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. Virksomheder tænker den digitale kunderejse ind i deres forretningsmodeller, og hospitaler udvikler nye systemer og digitale platforme til gavn for borgerne. Udviklingen foregår i et hastigt tempo. Det stiller, alt andet lige, krav til hvordan I kommunikerer og hvordan I får synliggjort jeres nye digitale agenda. Forudsætningen for kommunikationsindsatsen er, at I enten inkorporerer agendaen i deres nuværende kernefortælling – eller formulerer en helt ny med udgangspunkt i den digitale agenda. På den måde har et sundt fundament at kommunikere og lede ud fra.

Kernefortællingen og jeres digitale DNA
Den digitale agenda bør stemme overens med jeres virksomheds DNA og kernefortælling. Ellers bliver den sværere at implementere og forankre. Og I risikerer at virke utroværdige. Det gælder både i forhold til den interne og eksterne kommunikation. Det kræver, at I er klar over jeres nuværende styrkepositioner, ambition og særpræg. Det kan f.eks. være jeres særlige styrkepositioner, som I har opbygget gennem en lang årrække, og som gør jer unikke. En kernefortælling er en kort tekst og det manifest, som beskriver jeres værdier, ydelser samt styrkepositioner på et marked – overfor en given målgruppe. Fortællingen er med til at identificere jeres vækstmuligheder og sætte retning. Målet er at få motiveret, engageret og inspireret de, til tider, mange interessenter virksomhederne har. Generelt bør I spørge jer selv: Hvad er det vi er særligt dygtige til? Hvor kommer vi fra? Hvad er vores historie? Hvem henvender vi os til? Hvad er vores ambitionsniveau? Hvordan arbejder vi? Hvad er vores fremtid?

Vælg én af to veje
Hvis I ønsker at italesætte den digitale agenda og transformative rejse i jeres kernefortælling og DNA, kan I som udgangspunkt vælge én af to veje:

a) At I inkorporerer jeres digitale agenda i jeres nuværende kernefortælling med udgangspunkt i jeres nuværende styrkepositioner og ambitioner.

b) At I formulerer en helt ny kernefortælling med udgangspunkt i de styrkepositioner og ambitioner den digitale agenda positivt bidrager til i jeres virksomhed eller organisation.

Fortællingen er et supplement til jeres overordnede strategi, og den vil fungere som den sproglige sammenhæng mellem jeres forretningsmæssige formål og jeres digitale agenda. Den skal kunne forstås både internt som eksternt. En gennemarbejdet og skarp fortælling om jeres digitale transformation og mål, skaber et langt mere troværdigt og tydeligt udgangspunkt for jeres ønske om at være med, og kunne handle på, den digitale agenda.

Har Coronakrisen gjort jer mere innovative?

2020 har i den grad været et udfordrende år for mange virksomheder og for en lang række brancher. Især aktører i oplevelsesindustrien har været ramt. Flere virksomheder, på tværs af brancher, har formået at udvikle nye, og måske mere bæredygtige, forretningsmodeller på meget kort tid. Krisen har lært os, at det kan betale sig, at have en smidig og innovativ tilgang til både strategi og drift. Hvordan er jeres innovationsevne? Og hvordan sikrer I mere robusthed, såfremt endnu en krise skulle ramme os igen?

Lav en plan for innovation
Ved at arbejde målrettet med innovationsevnen, giver I jeres virksomhed mulighed for at tænke nyt og udvikle andre processer og/eller nye produkter. Det kan være, I skal kigge jeres salgsproces igennem, redefinere jeres markedsføringsindsats eller måske opfinde helt nye produkter, som komplimenterer jeres nuværende portefølje. Nogle virksomheder er dygtige til at finde på nyt, men kan have svært ved at komme i mål med eksekveringen. Mens andre virksomheder hele tiden tænker i nye muligheder og metoder. Det vil under alle omstændigheder være en god idé at lægge en plan og have formuleret en procesbeskrivelse – ikke bare i forhold til idégenereringen, men også i forhold til det at tænke strategisk og være klar til at eksekvere. Her er et bud på, hvordan processen kunne se ud.

Hvad er innovation hos jer?
For det første bør I være enige om, hvad I præcist forstår ved at være innovative hos jer, og hvordan I tænker, I vil arbejde aktivt med innovationsdelen. Det er ikke nok kun at få idéer, der skal også være en plan for, hvad idéerne i sidste ende skal føre til. I bør også her diskutere, hvilke områder I særligt vil arbejde med. Er det organisationen, produktet, go-to-market aktiviteten eller noget helt fjerde. For at sikre, at I får hele organisationen med i processen, kan det være en fordel at have defineret en decideret innovationsstrategi. På den måde ved alle hvad målet er, hvorfor I har prioriteret, som I har – og ikke mindst har I præciseret, hvordan I planlægger at komme i mål.

Ingen kunder – ingen forretning
Al god innovation tager udgangspunkt i kundernes efterspørgselsbehov. Ingen kunder – ingen forretning. Identificer derfor hvad jeres kunder drømmer om, og hvilke problemer I løser for dem. Det kræver indblik og måske en grundig kundeanalyse. Hvad er jeres kunders adfærd og hvordan skaber I værdi for dem? Både jeres kunder, og andre af jeres vigtige interessenter, har masser af viden I kan trække på. De virksomheder som at gode til at spørge og involvere, er ofte også dem som er mest innovative.

Konkurrenter og andre brancher
Det er også en god idé at kigge på jeres konkurrenter og på andre vigtige aktører i jeres branche. Dog vil de mest innovative virksomheder nok være bedre end gennemsnittet til at kigge i retning af helt andre industrier for at blive udfordret og inspireret. Hotelbranchen er f.eks. generelt gode til at arbejde med kontaktpunkter, hvor man følger kunden tæt før, under og efter. De optimerer kontaktpunkter og er ofte gode til at skabe nye. Kunne det være noget I kunne bruge i jeres virksomhed? Alle virksomheder har kundekontakt. Måske er det her, I kan starte med at kigge for at skabe nyt.

Balancen mellem idéer og systemer
Nye idéer skal balanceres med en form for systematik. Forstået på den måde, at I fint kan igangsætte nye tiltag samtidig med, at I løbende evaluerer. Her gælder det om ikke at sidde hjemme i virksomheden og gætte, men i stedet få indsamlet data og fakta. Hvis I ikke har ressourcerne til at gennemføre sådanne processer, kan I få hjælp udefra. Det kan være med til at bryde jeres vaner, og det kan udfordre jer på egne ”blinde vinkler”. En ekstern ekspert vil kunne bidrage til at holde fokus og gennemføre processen fra start til slut. Til slut skal nye idéer og tiltag evalueres. Diskutér internt hvad der gik godt, og hvad I lærte. På den måde sikrer I ny læring, får nye indsigter og giver jer selv en endnu bedre mulighed for at bevare en innovativ tilgang og stærkere position.

Hvem bringer jeres historier ud i verden?

Der er mange interessenter i og omkring jeres virksomhed. Nogle er tæt på, mens andre er længere ude i periferien. Interessenter er interessante. Blandt andet fordi de bidrager positivt til jeres virksomheds potentialer, omdømme og synlighed. Mange virksomheder arbejder målrettet med at afdække interessentfeltet og analysere de forskellige interessenters positioner. Dette især for at styrke kommunikationsindsatsen. Hvordan arbejder I med jeres interessenter – og hvem hjælper jer med at bringe jeres historier ud i verden?

Styrk kommunikationen
En interessent er en person eller institution, som har betydning for jeres virksomheds drift og omdømme. Interessenter er f.eks. kunder, leverandører, konkurrenter, medarbejdere, medier, faglige organisationer og det offentlige. En gennemarbejdet interessentanalyse kan være et godt værktøj i forhold til enkelte projekter eller strategiarbejde, men analysen er særlig god i forhold til at forstå og forbedre kommunikationsindsatsen. I bør derfor generelt være meget klar på, hvem I kommunikerer til og hvordan. Kommunikation er en integreret del af alt det, virksomheden laver. Her er interessent analysen et godt værktøj til at stille skarpere på, hvem I kommunikerer til og hvordan I skal kommunikere.

Interessenternes tilhørsforhold
Alle interessenter bidrager på hver deres måde til virksomhedens eksistens. Interessenterne har forskellige roller og karakteristika, og det er derfor en god idé at inddele dem i grupper. Først og fremmest bør I synliggøre de interessenter, der er vigtige for jeres virksomhed. Det kan være interessenter, der har en særlig indflydelse, men det kan også være de interessenter, som I har meget kontakt med. Derefter kan I forsøge jer med at kategorisere interessenterne ud fra nogle parametre som f.eks. behov, forventninger, muligheder og ønsker. Og endelig kan I lave en vurdering af, om interessenterne har et positivt eller negativt tilhørsforhold til jeres virksomhed, og om interessenterne forholder sig aktivt eller passivt til jeres aktiviteter. På den måde bliver det nemmere for jer at sætte jer ind i interessenternes verden, og få en større forståelse for, hvordan I bedst henvender jer til de enkelte grupper. I en ønskeverden vil alle interessenter være positive/aktive.

Indhold, sprog og kanaler
Når I har grupperet jeres interessenter, har I et overblik over, hvem I først og fremmest skal prioritere, og hvordan I skal kommunikere til disse. Interessentgrupperne har hver deres agenda i forhold til jeres virksomhed, og det er derfor helt nødvendigt at overveje indhold, sprog og kanaler. Derudover vil en gennemarbejde interessentliste ofte give input til om der er interessenter, I tidligere har overset, men som spiller en væsentlig rolle. Jo mere I interesserer jer for jeres interessenter, jo bedre bliver I til at kommunikere og få bragt jeres gode historier ud i verden.

Jeres nye website: Hvem skal I vælge og hvad er planen?

Websites udkommer i mange varianter og kan have mange forskellige formål. Man anslår, at der lige nu findes omkring 2 mia. websites i verden, og at det langt fra er slut med nye og flere domænenavne og sites. Udviklingen fortsætter og nye muligheder dukker op. Antallet af nye websites skyldes især forbrugernes ændrede og stigende online adfærd, som gør det muligt at finde informationer og handle. Men det at skabe og udvikle et website, kan være udfordrende. Mange virksomheder mangler ressourcerne eller har måske svært ved at finde ud af, hvordan man kommer i gang. Det kan det være udfordrende at få overblik over de bedst egnede samarbejdspartnere, planer og systemer. Når I skal udvikle et nyt website, eller forbedre jeres nuværende, bør I altid starte med en detaljeret behovsafdækning, inden I inddrager eksterne leverandører. Dernæst bør I lægge konkret en plan for hele processen fra udvikling til implementering.

Eksterne eksperter
De færreste virksomheder har egne kompetencer til selv at udvikle og opbygge et website. Ofte vil man alliere sig med eksterne eksperter, som kan programmer, kode, samkøre systemer samt integrere websitet med andre platforme og virksomhedens brand etc. Der er generelt tre hovedaktører til produktion af websites: Reklamebureauer, digitale bureauer og konsulenthuse. Inden I beslutter jer for, hvem I vil gå med – og hvilket software system (CMS) I bedst vil kunne arbejde med, bør I sætte jer ned og lave en plan og få defineret jeres forventninger og behov. Måske skal I have et redesign af jeres nuværende website, eller måske er det et helt nyt site, I ønsker.

Fem faser til et nyt website
Når I har defineret jeres behov, som f.eks. budget, timing, målsætning og målgruppe, kan I komme i gang med at pege på samarbejdspartnere/leverandører og starte processen. Overordnet vil et udviklingsforløb for et samarbejde, produktion og vedligeholdelse bestå af følgende fem faser: Planlægning, design, udvikling, lancering og vedligeholdelse. I planlægningsfasen vil I skulle lave en dybere analyse af websitets formål og præcisering af målgruppen. Der er også her I undersøger, hvilke data og informationer I har og ikke har. På den baggrund kan I bedre træffe beslutning omkring den tekniske del, kravspecifikationer, økonomi samt vedligeholdelse.

Wireframe og prototype
Efter planlægningsfasen kan I gå i gang med designfasen. I designfasen er det en god idé at få lavet et såkaldt wireframe, som er en skitse over websitets handlingsmuligheder samt en prototype. Prototypen er en klikbar version af websitet uden grafik. Denne prototype skal testes og justeres. Til sidst indarbejdes alt det visuelle og grafikken. Der skal der være godt match mellem virksomhedens visuelle identitet og den målgruppe, I ønsker at ramme. Næste fase, udviklingsfasen, kan for så vidt godt gå i gang når der er truffet beslutning om den tekniske platform. Udviklingsdelen kan opdeles i henholdsvis backend og frontend udvikling. Backend er det et som ligger på webserveren og er kodningerne. Brugerne ikke har adgang til backend. Frontend er alt det visuelle og synlige. I bør løbende evaluere udviklingsdelen efterhånden som arbejdet skrider frem. Udviklingen er en flydende proces og det endelige website bør først lanceres, når I har testet det nye site på jeres kunder og/eller overfor en fokusgruppe.

Data, funktioner og mode
Nu er jeres website klart og det skal stå sin prøve. Det er helt normalt, at der vil ske nogle efterjusteringer, når sitet er taget i brug. Det kan f.eks. være nogle funktioner, som ikke fungerer optimalt eller noget teknik, som driller. Når alt kører, bør I undersøge, hvordan og om jeres site skaber trafik. Her kan I f.eks. anvende Google Analytics og arbejde med søgemaskineoptimering (SEO). Endelig skal I være opmærksomme på, at der også er trends for websites. Teknologien, demografien og de visuelle virkemidler ændrer sig hele tiden. Derfor bør arbejdet med jeres website hele tiden i spil for at sikre god, synlig og effektiv kontakt til brugerne og kunderne.

Undgå rygtedannelse og skab tryghed

Den interne kommunikations formål er at vedligeholde og skabe gode relationer mellem virksomheden og dens medarbejdere. Derudover bidrager kommunikationen til virksomhedens selvforståelse, og den er med til at italesætte virksomhedens idégrundlag, vision, værdier og forretningsgrundlag. Lykkedes den interne kommunikation, vil medarbejderne være mere motiverede og villige til at samarbejde. Den interne kommunikation bidrager også til at undgår rygtedannelser og skabe tryghed. Hvordan arbejder I med jeres interne kommunikation?

Den særlige styrke kommer indefra
En nutidig definition på intern kommunikation, ifølge Cutlip Center og Broom, er: ”Målet med intern kommunikation er at identificere, skabe og vedligeholde gensidigt gode relationer mellem virksomheden og de medarbejder, af hvis indsats dens succes afhænger ”. Derved peger de på, at virksomhedens særlige styrke kommer indefra. Medarbejderne vil, alt andet lige, gøre en forskel for en virksomhed, når de forstår formål og retning – og når der bliver kommunikeret tydeligt til dem. Den interne kommunikation bidrager således til virksomhedens selvforståelse, formidling af nødvendig viden og skabelsen af motivation og korpsånd. Men den interne kommunikation bidrager også positivt til mange andre områder, som f.eks.:

  • Forandringsprocesser
  • Kundeservice
  • Engagement
  • Fokus på de væsentligste ting
  • Forventningsafstemning
  • Employer branding og employer advocacy
  • Effektivitet og tryghed

Generel og ad hoc kommunikation
I en virksomhed vil der løbende være behov for kommunikation og orientering. Det kunne være relevante informationer omkring virksomhedens branche, tilbagevendende begivenheder, sommerferieplaner etc. Nogle af disse informationer er mere eller mindre rutineprægede. Men der vil også være et behov for at igangsætte og implementere intern kommunikation, som mere har en form af en kampagne. Det kunne f.eks. være kommunikation i forbindelse med større organisatoriske forandringer eller helt nye tiltag, hvor informationsrækken i højere grad skal planlægges og struktureres. Og hvor den interne kommunikation skal tilpasses, times og koordineres i forhold til den eksterne kommunikation. De kommunikationskampagner kunne f.eks. i forbindelse med flytning, fusioner, en ny visuel identiet eller en ny direktion.

Tryghed og rygtedannelser
Nogle af disse tiltag udfordrer virksomhedens nuværende kultur, identitet og kommunikationsvaner, hvorfor der skal foreligge klare mål og en veldefineret plan for den interne kommunikation. Det bidrager til, at medarbejderne føler sig velorienterede og trygge. Jo bedre virksomheden er til at styre og implementere den interne kommunikation, jo mindre risiko er der for interne rygtedannelser og falsk sladder. Derfor er der også et væsentligt tidselement i den interne kommunikation. Hvornår og hvordan skal vi orientere medarbejderne, inden vi kommunikerer eksternt? Det er ledelsen ansvar at timing og indhold er på plads, og at der er skabt effektive og gode kommunikationskanaler og -platforme til alle medarbejdere. Disse kommunikationskanaler kan både være envejs eller tovejs.

Hvilke kommunikationsmidler skal I anvende?
Når virksomheden og ledelsen skal have informationer ud til medarbejderne, vil én af overvejelserne være hvordan? Overordnet kan virksomheden arbejde med både envejs og tovejs kommunikation. Envejs kommunikation kan kategoriseres som kommunikationsmidler, hvor virksomheden blot orienterer/informere. Det kunne f.eks. være: til stormøder, i nyhedsbreve, på intranet, på opslagstavler eller i medarbejderhåndbog. Tovejs kommunikationsmidler er derimod kanaler, hvor virksomheden i højere grad ønsker at ønsker at komme i dialog med medarbejderne. Det kunne f.eks. være møder med medarbejderne i mindre gruppe eller 1:1 samtaler. Det kunne også være på intranettet, hvor virksomheden giver medarbejderne mulighed for at chatte og stille spørgsmål.

Få styr på fordele og ulemper
Til hver kommunikationskanal kan virksomheden med fordel opstille ulemper og fordele for hvert enkelt kommunikationsmiddel. Det skaber et godt overblik. Information til medarbejdere på en opslagstavle vil være hurtigt og billigt, men kan virke meget oppefra styret, mens møder med få grupper af medarbejdere har fordel af en tæt og nærværende dialog, men som på den anden side er ressourcekrævende og kan være et både mere ”langsomt” og meget krævende for ledelsen. Når virksomheden har gjort sig nogle tanker om, hvilke kanaler de har til rådighed, og hvordan de skal anvendes, vil det gøre kommunikationsindsatsen langt mere smidig og målrettet. En god og gennemtænkt intern kommunikation skaber en tryg og motiverende hverdag for alle medarbejdere.

Hvad skal jeres marketingstrategi indeholde?

For at opnå gode og synlige resultater af jeres kommercielle aktiviteter, bør I udarbejde en tydelig marketingstrategi. Strategien hjælper jer med at præcisere indsatsområder og holde jer fast i at gøre det, I har aftalt. Strategien er forudsætningen for marketingplanen, og den er dermed retningsgivende for jeres ”to-do-liste”. Målet med strategien er at skabe et sundt fundament for jeres aktiviteter, som alle medarbejdere forstår og kan arbejde efter. Men hvad skal marketingstrategien som minimum indeholde?

Støtter forretningsstrategien
Det er ikke nok, at I gør jer nogle løse tanker om, hvordan I skal sælge og markedsføre jeres produkter eller ydelser. Retningen og målene bør formuleres i en overskuelig og forståelig strategi. Det hjælper jer med at sætte det rigtige hold, holde fokus og ikke mindst være med til at støtte jeres overordnede forretningsstrategi. Her bør I først og fremmest udarbejde en afsenderanalyse. I analysen indgår en lang række spørgsmål, I med fordel kan stille jer selv. F.eks.:

  • Hvilket marked befinder vores virksomhed sig på, og hvad er vores forretningsstrategi?
  • Hvordan fungerer vores nuværende salgs- og marketingprocesser?
  • Hvilke trends og nye segmenter får vi øje på?
  • Hvem er vores interessenter?
  • Hvad har vi af analyser, undersøgelser og rapporter, vi kan kigge ind i?
  • Hvordan er vi synlige i dag, og kan vi selv løfte opgaven?
  • Hvilke kompetencer og ressourcer har vi lige nu?

Dette er blot nogle af de aspekter, I bør undersøge og præcisere. Det er vigtigt, at I går grundigt til værks, da afsenderanalysen danner grundlag for marketingstrategien. Herefter kan I rette fokus på, hvem I gerne vil i kontakt med og hvorfor?

Hvem vil I ramme?
Ingen kunder – ingen forretning! Så let kan det vel siges. Det er afgørende, at I får styr på, hvem I sælger til. Det skal indgå i jeres marketingsstrategi. Nogle virksomheder arbejder med målgrupper. Andre virksomheder arbejder med arketypebeskrivelser. Jo bedre I kender, og forstå jeres kunder, jo lettere er det at få kontakt med dem. Jo grundigere I er, jo bedre er I til at vide kundernes efterspørgselsbehov, vaner, præferencer, bekymringer etc. Målet er at ramme kunderne i ”hjertekuglen” på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Desværre er det sjælendt, at vi er helt alene om kunderne. Derfor bør I også have et overblik over jeres markedsposition.

Hvad er jeres markedsposition?
Den moderne forbruger udsættes dagligt for mange budskaber og eksponeringer, og der er rift om kunderne. I jeres marketingstrategi bør I have styr på, hvem jeres konkurrenter er, og hvad de gør. I bør undersøge, hvordan konkurrenterne positionerer sig og derfra beslutte, hvordan I vil positionere jer i forhold til dem. Hvordan skal I helt præcist differentiere jer fra jeres konkurrenter for at vinde kunderne? Måske skal I tænke helt nyt, og kreativt, for at trænge igennem den massive støj. Måske finder I jeres helt egen vej til jeres kunder, som I ikke havde fundet, hvis ikke I havde lavet et grundigt stykke forarbejde med at få styr på jeres marketingstrategi. Ovenfor er blot nogle af de elementer, der bør indgå i strategien inden i planlægger aktiviteterne. Start med disse og kom godt i gang med jeres vej til markedet og kunderne.

Hvad gør jeres virksomhed speciel?

Artikel: “Moderne Ledelse”, Berlingske Tidende, august 2020

Konkurrence, teknologisk udvikling, krav om bæredygtighed og ønsket om at tiltrække de bedste medarbejdere øger behovet for en kernefortælling, der effektivt kan positionere virksomheden eksternt og skabe sammenhængskraft internt.

I en dynamisk, global og meget omskiftelig verden med konstant teknologisk udvikling er det vigtigere end nogensinde, at virksomheder sætter flaget og får præciseret over for sig selv og sin omverden, hvor de kommer fra, hvor de står, og hvor de vil hen. Midlet dertil er kernefortællingen, altså det skriftlige manifest, hvor virksomhedens dna og purpose – dens eksistensberettigelse – er klart formuleret og forklaret.

”Lige nu er virksomhederne udfordret af store, afgørende megatrends som digital transformation og bæredygtighed. Samtidig møder de krav om kommunikation på mange kanaler og skal samtidig håndtere masser af støj i marked og medier. Dertil kommer nye generationer af medarbejdere, der efterspørger purpose hos deres arbejdsgivere. Det øger alt sammen behovet for at skabe sammenhængskraft i virksomheden,” siger Mette Dahl Juelner, CEO i rådgivningsvirksomheden BizBuddy, som hjælper alle typer af private og offentlige virksomheder med at formulere deres unikke kernefortælling.

Både manifest og værktøj
Hun oplever i disse år en stigende interesse fra virksomheder, der ønsker at få deres kernefortælling på plads som manifest og værktøj. Og det er både små og store virksomheder, der nu prioriterer at få klarlagt sit dna. ”Enkeltmandsvirksomheder, ejerledere, små og mellemstore virksomheder kan pludselig opleve vækst og rekrutteringsbehov, som kalder på, at de bliver mere bevidste og klare omkring deres egen historie i form af en kernefortælling, hvor det er nedfældet, hvad de er sat i verden for, og hvem de gerne vil henvende sig til. Og en god, gennemarbejdet kernefortælling letter ikke bare rekruttering, onboarding, fastholdelse og udvikling af medarbejdere – den kan også bruges som ledelses- og kommunikationsværktøj,” siger Mette Dahl Juelner.

Fold styrkepositionerne ud
Hun oplever, at store, veletablerede virksomheder, der kan have arbejdet strategisk med sin kernefortælling længe, alligevel bliver, hvad hun kalder ”lidt hjemmeblinde”.

”De arbejder rent retorisk meget indefra og ud og tager ikke altid kundens perspektiv. De er ikke helt skarpe på, hvilken værdi de reelt skaber ude i markedet. Derfor udfordrer jeg dem blandt andet på deres styrkepositioner og trykker dem på maven for at få dem til at folde deres styrkepositioner ud. Ja, I er professionelle, men hvordan kommer det til udtryk i praksis – og hvilken værdi får kunden og andre interessenter som medarbejdere og leverandører ud af det? Jeg sætter mig i interessenternes sted og beder om forklaringer, men altid med respekt for den retorik, der ligger i organisationen og dens branche.”

Lyt til kernekunderne
BizBuddy har udviklet en procesmodel, SIAF-modellen, der sikrer, at BizBuddy i samarbejde med kunden på kort tid kan få præciseret styrkepositionerne og nå frem til en færdig kernefortælling. SIAF står for Styrkepositioner, Interviews, Afgrænsning og Formulering.

”Interviews med interessenter som kernekunder er et vigtigt element i processen. De ser virksomheden udefra, og ofte kan de tydeligere og skarpere end virksomheden selv formulere, hvad virksomheden er rigtig god til. Vi laver også en intern analyse, hvor alle medarbejdere får mulighed for at komme med forslag til virksomhedens styrkepositioner. Der er tit god sammenhæng mellem det interne og eksterne syn på virksomheden, men ofte har kunderne bare et skarpere blik for virksomhedens særpræg.”

Verden og organisationen ændrer sig
En kernefortælling er ikke statisk, men et dynamisk værktøj, der rettes til efter behov.

”Verden ændrer sig, og det kan organisationen også. Faktisk mener jeg, at man bør kigge ind i sin kernefortælling en gang om året. Efterlever vi den, er den stadig aktuel, og bidrager den positivt til det, vi er sat i verden for?” Formuleret og brugt rigtigt tjener kernefortællingen ifølge Mette Dahl Juelner hver dag vigtige formål på tre overordnede områder i virksomheden.

”For det første handler det om at bruge kernefortællingen til at styrke organisationen og skabe og pleje den kultur, der skal til for at tiltrække, motivere og udvikle medarbejderne, fordi de får virksomhedens dna under huden og bliver gode ambassadører. For det andet gavner kernefortællingen den daglige ledelse og forretning ved at nedbryde siloer internt og positionere virksomheden eksternt. Ledere har brug for at stille sig op på ølkassen internt hver dag. Ligeledes bør kernefortællingen være udgangspunktet for arbejdet i bestyrelsen og et eventuelt advisory board. For det tredje er kernefortællingen naturligvis et vigtigt redskab i kommercielle aktiviteter som markedsføring og salg. Alt i alt er kernefortællingen selve det fundament, virksomheden hviler på, og den skal aktiveres i hele virksomheden.”