Nordkysten A/S er en virksomhed i vækst. Rekruttering, onboarding og fastholdelse af medarbejdere er afgørende for at kunne følge med. For at styrke virkomhedens employer branding, var der er ønske om at skabe en skarp og præcis kernefortælling, der kunne understøtte Nordkystens værdier, ambitioner og særlige styrkepositioner. Med SIAF- procesmodel er vi nu kommet i mål med en ny fortælling, der ikke bare skal indgå i employer branding – men i alt hvad virksomheden kommunikerer – både udadtil og indadtil.

”Vi har i Nordkysten netop afsluttet et spændende samarbejde med Mette Dahl Juelner om at udvikle vores nye kernefortælling. For at finde ind til kernen af, hvem vi er – og hvad der gør Nordkysten til noget særligt – har Mette talt med både vores kunder, vores ledelse og vores medarbejdere. Det har givet et ærligt og nuanceret billede af Nordkysten set både indefra og udefra. Samarbejdet har givet os et klart og stærkt sprog for, hvem vi er, hvad vi står for, og hvorfor vi gør det, vi gør. Det har ikke bare handlet om ord, men om at finde ind til kernen af vores DNA – det, der binder os sammen som mennesker og som virksomhed. En stor tak til Mette Dahl Juelner fra BizBuddy for at skabe et forløb med indsigt, energi og ægte nysgerrighed på Nordkystens verden.” – Frank Schou Kruse, CEO Nordkysten A/S og årets ejerleder i Hovedstaden 2025.

Klumme i Erhverv Sjælland, den 16. oktober 2025

I dag bliver jeres virksomhed vurderet længe før, I selv opdager det. Kunderne sammenligner jer med et klik, de får anbefalinger i deres netværk og danner sig et indtryk på få sekunder. Hvis jeres budskaber er uklare, risikerer I at blive fravalgt, før dialogen overhovedet er begyndt. Det er ikke nødvendigvis produktet eller prisen, der først afgør, om I kommer i spil. Det er også, om kunderne hurtigt kan se, hvad der gør jer relevante og anderledes. Alligevel vælger mange virksomheder at præsentere sig med de samme slidte klichésætninger: vi leverer kvalitet, vi yder god service, vi er fleksible. Det er som at høre den samme plade spille igen og igen. Kunderne bliver immune over for ordene, fordi de ikke kan skelne jer fra konkurrenterne. I tror, I siger noget vigtigt, men i kundens øre lyder det som standardreklame. Og standard er sjældent det, nogen vælger at betale ekstra for.

Hvis I vil skille jer ud, skal I turde fortælle, hvad der gør jer anderledes. Det handler om at præcisere og bruge jeres særlige styrkepositioner. De områder, hvor I er bedst, og hvor kunderne oplever reel værdi. Det kan være jeres unikke ekspertise, en metode der virker hver gang, en kultur hvor jeres medarbejdere tager ansvar for kundens succes eller en evne til at forstå kundens behov bedre end konkurrenterne.

Pas på hjemmeblindhed
Alt for mange virksomheder er hjemmeblinde. De tager jeres styrker for givet, fordi de ser sig selv indefra hver dag. Det, der betragtes som almindeligt, kan være præcis dét, der gør størst indtryk på jeres kunder. Derfor finder I sjældent jeres styrkepositioner ved at kigge indad. I finder dem ved at lytte og opdage udad. Ved at spørge kunderne: hvorfor valgte I os frem for andre? Hvorfor bliver I hos os? Hvad ville I savne, hvis vi ikke var der? Hjemmeblindhed betyder også, at I ofte undervurderer, hvor stærke I faktisk er. Det, der er hverdag for jer, kan være præcis det, der imponerer en kunde. Jeres måde at løse problemer på, jeres måde at samarbejde med kunden på eller jeres måde at tænke fremadrettet på. Det kan være styrker, som er usynlige for jer, men afgørende for dem.

Kommunikationen forandrer sig, når I vælger til og fra
Når jeres styrkepositioner bliver tydelige, forandrer kommunikationen sig. Den bliver skarpere, fordi I nu kan forklare præcist, hvorfor det giver mening at være kunde hos jer. Nye kunder ser hurtigt forskellen på jer og konkurrenterne. Og eksisterende kunder føler sig mere trygge i deres valg, fordi de kan mærke, at I står fast på noget særligt. Loyalitet skabes ikke af tomme ord, men af klarhed. Det er ikke kun et spørgsmål om at formulere sig tydeligt. Det er et spørgsmål om at vælge til og fra. Når I står ved jeres styrker, står I også ved, at I ikke kan være alt for alle. Det er præcis det, der gør jer troværdige. Kunder vælger jer ikke, fordi I lover alt, men fordi I lover det, I kan holde, og gør det bedre end andre. Hvis I derimod ikke får styr på jeres styrkepositioner, kan det få konsekvenser. Så er I blot en blandt mange, og så bliver prisen det eneste parameter. Og i et marked, hvor der findes andre, der kan levere billigere, er det en ugunstig position at stå i.

Styrkepositioner er fundamentet
At arbejde med styrkepositioner er ikke en øvelse i pæne formuleringer til hjemmesiden. Det er en forretningskritisk disciplin. Jeres styrkepositioner er fundamentet for al kommunikation, men også for jeres strategi, jeres produktudvikling og jeres relationer til kunderne. De giver jer et kompas i en verden, som hele tiden ændrer sig. Styrkepositionerne hjælper jer med at prioritere, hvilke kunder I går efter, hvilke projekter I siger ja til, og hvilke I siger nej til. Uden dem bliver forretningen let fragmenteret, og så forsvinder den røde tråd, der gør jer genkendelige og tillidsvækkende. Markedet belønner ikke længere dem, der råber højest. Det belønner dem, der står klarest. Og I kan kun stå klart, hvis I ved præcis, hvad I vil være kendt for.

Små og mellemstore virksomheder udgør en væsentlig del af den danske økonomi. De skaber arbejdspladser, driver innovation og udgør grundstammen i det lokale erhvervsliv. Men mange kæmper med den samme udfordring. Strategien er udviklet, ambitionerne er store, men implementeringen halter. Ikke fordi strategien nødvendigvis er dårlig, men fordi den ikke bliver forstået.

Selv de mest vækstdrevne virksomheder kan have svært ved at omsætte strategi til bred organisatorisk handling. Det sker, når ledelsen antager, at det er nok at præsentere retningen én gang – typisk til en generalforsamling, en kick-off eller i en nyhedsopdatering – og så regner med, at alle automatisk har forstået budskabet. Men strategisk forståelse kommer ikke af sig selv. Den kræver systematisk, tydelig og vedvarende formidling.

Hverdagen tager over
Hvad sker der i virkeligheden, når en strategi præsenteres? Medarbejderne lytter, nogle nikker, andre stiller spørgsmål. Men næste dag venter hverdagen. Telefoner skal besvares, kunder betjenes og produkter leveres. Strategien glider stille og roligt i baggrunden, og gamle rutiner tager over. Det er ikke, fordi medarbejderne er imod strategien – de har bare ikke haft mulighed for at gøre den til deres egen.

God strategiformidling handler ikke om at tale højere eller mere. Det handler om at skabe mening. At forbinde organisationens overordnede mål med den enkeltes opgaver og virkelighed. Når det lykkes, sker der noget vigtigt. Medarbejderen begynder at forstå, hvad strategien betyder for deres daglige arbejde. De ved, hvordan de skal prioritere. Og de kan selv forklare strategien videre til andre.

Genfortælling i øjenhøjde
Ledelsen bør gøre op med idéen om, at strategi er et projekt. Strategi er ikke noget, der kan afsluttes med en færdig rapport eller en imponerende præsentation. Strategi er en samtale, der skal holdes i live. Det betyder, at den skal genfortælles, tilpasses og kobles til konkrete situationer. Den skal gøres menneskelig og nærværende.

I mange virksomheder bliver strategien talt ihjel. Den bliver præsenteret med store ord og mange slides – men uden forbindelse til det, der egentlig fylder i hverdagen. Når medarbejderen ikke kan finde sig selv i strategien, mister den sin gennemslagskraft. Og så risikerer den at ende som en skrivebordsøvelse uden reel effekt. En stærk strategi kræver derfor stærk kommunikation. Ikke bare i form af informationsflow – men som ægte kommunikation med dialog, spørgsmål, modspil og refleksion. Det kræver ledere, som får styrk på virksomhedens kernefortælling og tør gentage budskaberne. Ikke for at undervurdere medarbejderne, men for at respektere kompleksiteten i hverdagen. Det kræver mod at simplificere. At sige tingene så klart og tydeligt, at ingen er i tvivl.

Usynlig strategi skaber ikke fremdrift
En medarbejder skal kunne besvare tre spørgsmål for at kunne handle på en strategi. Hvad er det, vi vil opnå? Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan kan jeg bidrage? Hvis disse spørgsmål ikke er afklaret, bliver strategien usynlig – og usynlig strategi skaber ikke fremdrift. Når ledere formår at gøre strategien nærværende, skaber de ikke bare forståelse, men også følgeskab. Det er ikke længere en oppefra-og-ned-øvelse, men en fælles bevægelse. Og det er her, man som virksomhed begynder at mærke effekten. Bedre beslutninger, højere engagement og en tydeligere kultur.

Skab sammenhæng mellem mål og handling
Moderne ledelse er i stigende grad en kommunikativ disciplin. Det handler ikke kun om at træffe beslutninger, men også om at formidle dem og skabe mening undervejs. En leder, der mestrer strategiformidling, skaber bedre sammenhæng mellem målene og de handlinger, der faktisk sker i organisationen. Der opstår en rød tråd, som medarbejderne kan følge og handle på. Medarbejdere har brug for at kunne navigere. De har brug for at vide, at det, de gør i dag, bidrager til det, virksomheden vil være i morgen. Det starter med en leder, der tør gøre strategien og kernefortællingen levende. Ikke ved at tale højere, men ved at være tydeligere. Først da bliver strategien ikke bare en plan, men en retning.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er ved at udvikle sig til en af de største barrierer for vækst i dansk erhvervsliv. Ifølge Dansk Erhvervs seneste medlemsundersøgelse oplever hele 64 % af virksomhederne, at netop denne udfordring begrænser deres udvikling. Og endnu mere bekymrende er det, at 40 % forventer, at problemet kun bliver større i 2025. Tallene vidner om en udfordring, som ikke længere er noget, man kan planlægge sig ud af. Det kræver en ny bevidsthed og en ny måde at arbejde strategisk på. For det handler ikke længere blot om at slå et job op, gennemføre en samtale og ansætte den bedst kvalificerede.

Employer branding som en afgørende disciplin
Kampen om medarbejderne er intens, og det er ikke kun en dansk udfordring – det er en global konkurrence, hvor både virksomheder og hele nationer forsøger at tiltrække den samme arbejdskraft. Det gør det endnu vigtigere, at virksomheder ikke bare fokuserer på, hvad de har brug for – men også på, hvordan de fremstår. Og her bliver employer branding en afgørende disciplin.

Employer branding er i sin grundform virksomhedens evne til at tiltrække, engagere og fastholde medarbejdere gennem et stærkt og autentisk image som arbejdsplads. Det handler ikke om at pynte sig eller opfinde en smart fortælling, men om at stå ved det, man er – og være tydelig omkring det. Det handler om at få sine værdier og styrkepositioner til at leve i hverdagen og vise, hvilken arbejdsplads man er. Ikke kun i rekrutteringsøjemed, men også for at styrke stoltheden blandt de medarbejdere, man allerede har.

Det starter indefra
En stærk employer brand er derfor ikke noget, man alene kan skabe med en kampagne. Det starter indefra. Med kulturen. Med måden man taler sammen på. Og med den kernefortælling, som binder det hele sammen. Når kernefortællingen er på plads, bliver det tydeligere, hvad man som virksomhed står for – både for kunderne og for medarbejderne. Det bliver nemmere at kommunikere, hvad man tror på, og hvilken forskel man gerne vil gøre. Og i sidste ende er det netop den forskel, man skal kunne formulere og formidle, hvis man vil tiltrække dygtige mennesker i et konkurrencepræget marked.

Samtidig er der et kæmpe potentiale i at aktivere de medarbejdere, man allerede har. I stedet for at overlade kommunikationen til HR eller marketing, kan man inddrage medarbejderne som virksomhedens egne ambassadører. Når en medarbejder deler historier fra sin arbejdsdag – enten fysisk eller digitalt – er det med til at opbygge virksomhedens image på en troværdig og menneskelig måde. Og det er netop denne troværdighed, som ingen reklamekampagne kan købe sig til. Det kaldes i dag for employee advocacy, og det er en tilgang, der vinder mere og mere frem.

Sammenhæng mellem strategi og praksis
Når virksomheder arbejder strategisk med employer branding, bliver det samtidig lettere at skille sig ud i markedet. Ikke blot over for potentielle medarbejdere, men også over for kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter. For den gode employer branding er tæt forbundet med virksomhedens overordnede brand og positionering. Det handler om at skabe sammenhæng – mellem det interne og det eksterne, mellem kultur og kommunikation, mellem strategi og praksis.

Employer branding er et nødvendigt strategisk greb for virksomheder, der vil klare sig i en ny virkelighed, hvor man ikke længere kan tage adgang til kompetent arbejdskraft for givet. De virksomheder, der tager denne udfordring alvorligt og arbejder aktivt med deres fortælling, deres kultur og deres medarbejdere, vil alt andet lige stå stærkere.

Når virksomheder står over for uforudsigelige udfordringer og hurtige forandringer, er ledelseskommunikation en altafgørende faktor. Men bliver ledelsens budskaber overhoved hørt, forstået og omsat til handling? Mangelfuld kommunikation skaber tvivl og forvirring blandt medarbejderne, hvilket igen gør det sværere for ledelsen at opnå den nødvendige opbakning til strategiske beslutninger – måske især i krisetider. Hvad kan ledere gøre for at sikre, at deres ord skaber tryghed og får gennemslagskraft?

Klarhed og kernefortælling – et uundværligt redskab
For at kommunikere effektivt må ledere tage fat i et fundamentalt, men ofte overset værktøj: virksomhedens kernefortælling. En klar kernefortælling er den strategiske ramme, der definerer virksomhedens formål, styrkepositioner og ambitioner.

Hvorfor er det så vigtigt? Fordi en stærk kernefortælling skaber et fælles udgangspunkt for alle i organisationen. Den fungerer som et fundament for ledelsens budskaber, idet den giver medarbejderne noget genkendeligt og meningsfuldt at forholde sig til. Og når kernefortællingen er indarbejdet i kommunikationen, bliver det lettere at skabe sammenhæng mellem strategi, handling og resultater.

Tre trin til effektiv ledelseskommunikation
Ét af de mest udbredte problemer i ledelseskommunikation er mangel på forberedelse. Ledere, der improviserer deres budskaber, risikerer at sende blandede signaler. En effektiv kommunikation starter altid med en tydelig hensigt: Hvad vil du sige, hvorfor er det vigtigt, og hvad ønsker du, at modtagerne skal gøre med informationen?

Samtidig bør virksomhedens kernefortælling inddrages i alle strategiske budskaber. Hvis virksomhedens fortælling handler om innovation og samarbejde, så tænk over, hvordan disse temaer kan skinne igennem i kommunikationen. Lad budskaberne underbygge virksomhedens ambitioner og en rød tråd for medarbejderne. Effektiv ledelseskommunikation er dog aldrig envejskommunikation. For at sikre, at budskaberne ikke blot bliver hørt, men også forstået og handlet på, skal der etableres mekanismer til at lytte og forstå. Det kan være feedback-sessioner, anonyme surveys eller uformelle samtaler. Pointen er, at medarbejderne skal kunne give deres perspektiv, og at lederen skal vise, at deres input betyder noget.

Troværdighed og handling går hånd i hånd
Det er let at undervurdere den afgørende betydning af handling. Uanset hvor gennemarbejdet kommunikationen er, vil ord miste vægt, hvis der ikke bliver fulgt op med konkrete handlinger. En leder, der lover gennemsigtighed, må være ærlig i sin rapportering. En virksomhed, der vil fremme bæredygtighed, skal tage synlige skridt mod det mål. På den måde kan lederen skabe troværdighed og konsensus omkring de beslutninger, der skal føre organisationen fremad.

Fremtidens lederskab er kommunikativt
I dag er ledelse og kommunikation to sider af samme sag. Virksomhedsledere, der mestrer kunsten at kommunikere klart og med udgangspunkt i en stærk kernefortælling, vil have en uundværlig fordel i en verden, hvor forandring er den eneste konstant. Så til dig som leder: Har du styr på virksomhedens kernefortælling? Og hvordan sikrer du, at dine budskaber skaber den forandring og tryghed, du ønsker?

Klumme, Erhverv Sjælland, februar 2025

I en verden, hvor virksomheder konstant udfordres af globale megatrends og skiftende markedsvilkår, er en stærk kernefortælling ikke blot et strategisk redskab, men en nødvendighed for at navigere succesfuldt. En virksomhed uden en klar kernefortælling risikerer at miste sin identitet i mængden, mens en veldefineret fortælling sikrer, at virksomheden ikke blot overlever, men trives og vokser. Kernefortællingen er virksomhedens kompas. Den er båret af organisationens unikke styrkepositioner og skaber en dyb forbindelse til både medarbejdere og kunder. Derfor kan man undre sig over, at mange ledere endnu ikke har fået styr på virksomhedens særlige ”om os”. Mon det er fordi hverdagen har taget over og ”hjemmeblindheden” stille og roligt har sneget sig ind på ledelsesgangen?

Simpel beskrivelse med stor effekt
Når en kernefortælling er velformuleret, fungerer den som en samlende kraft, som inspirerer og engagerer jeres medarbejdere – og styrker virksomhedens position i markedet. Den er ikke blot et internt redskab, men et kraftfuldt kommunikationsværktøj, der gør det lettere for jer at skille jer ud i en tid, hvor autenticitet og klare værdier er vigtigere end nogensinde før. Jeres kernefortælling skal derfor være mere end en simpel beskrivelse af virksomhedens produkter eller ydelser. Den skal formidle, hvad jeres virksomhed står for, hvor den kommer fra, og hvor den er på vej hen. Fortællingen bør ikke være længere end 400 ord og skal være renset for floskler og klicher. Vi skal kunne fornemme, hvem I er – og I skal forklare os, hvad I er særligt gode til. Ellers vælger vi bare et andet sted at arbejde eller et andet sted at handle.

Hvad er jeres DNA?
Processen med at udvikle en kernefortælling kræver en dyb forståelse af virksomhedens DNA – dens grundlæggende værdier, unikke styrker, og langsigtede mål. Det kræver også mod og vilje til at foretage valg og fravalg, så fortællingen står skarpt og autentisk som muligt. Når kernefortællingen er formuleret, er det afgørende, at den forankres dybt i jeres virksomhedskultur og daglige praksis. Den skal leve og ånde i virksomhedens kommunikation, fra de store strategiske beslutninger til de daglige interaktioner med kunder, samarbejdspartnere og andre væsentlige interessenter.

Centralt værktøj til strategi og kommunikation
Arbejdet med kernefortællingen kræver en grundig proces, hvor både ledelsen og relevante interessenter bidrager. Det handler om at identificere de centrale styrkepositioner, og præcist formulere dem så de bliver en del af virksomhedens kommunikation. Kernefortællingen skaber ikke alene et stærkere brand, men også en klar retning for jeres virksomheds fremtidige vækst. Ved at fastholde og udvikle denne fortælling, kan I skabe en robust platform, der kan tilpasse sig nye udfordringer og udnytte nye muligheder. Dermed bliver kernefortællingen et centralt element i jeres overordnede strategi. En virksomhed, der formår at integrere sin kernefortælling i alle aspekter af sin forretning, står stærkt rustet til at møde fremtidens udfordringer uden af famle i blinde.

Erhvervsavisen Sjælland, den 14. november 2024

Alle virksomheder vil på et tidspunkt begå fejl, men det er måden, de håndterer disse fejl på, som virkelig tæller og kan ende med at styrke forholdet til kunderne. Kunder er generelt villige til at tilgive fejl, hvis virksomheden tager ansvar, præsenterer en oprigtig undskyldning og arbejder effektivt for at løse problemet. Dette kan faktisk føre til en forbedret opfattelse af virksomheden og i nogle tilfælde skabe en følelse af loyalitet, hvor kunden ikke kun vælger at handle der igen, men også anbefaler virksomheden til andre. Men for at opnå dette, er det vigtigt at forstå, hvordan man håndterer reklamationer og hvilke psykologiske mekanismer der spiller ind.

Frygten for erstatningskrav
En fejl, som ikke bliver håndteret korrekt, kan føre til stor skuffelse hos kunden. Vi har alle oplevet situationer, hvor virksomheder, vi har handlet med, begår fejl. Mange gange er disse fejl utilsigtede, og en simpel undskyldning kan gå langt – især hvis kunden har ret eller præsenterer saglige og troværdige argumenter. Nogle virksomheder tøver dog med at præsentere en undskyldning, måske på grund af frygt for erstatningskrav eller andre juridiske konsekvenser. Men det, der virkelig skuffer kunden, er mangel på en uforbeholden undskyldning og anerkendelse, når kunden reelt har ret.

Forstå de psykologiske mekanismer
Kundens forventninger er ofte ikke særlig høje, når det kommer til, hvordan virksomheder vil håndtere fejl og problemer. Dette giver virksomhederne en unik mulighed for at overgå disse forventninger og skabe en følelse af loyalitet. Det er imidlertid ikke nok kun at løse problemet; kunden skal også føle sig retfærdigt behandlet og set. Kunder har ofte flere behov, end de umiddelbart giver udtryk for, og det kræver medarbejdere, der er trænede i at forstå og navigere i disse psykologiske mekanismer.

Få styr på fakta
Når en kunde fremsætter en klage, er det første og vigtigste skridt at vise forståelse og sympati. Dette sender et signal om, at virksomheden er villig til at arbejde for en løsning, og det kan hurtigt afværge en konfronterende dialog. Herefter bør virksomheden stræbe efter at få alle fakta på plads, så de fuldt ud forstår situationen og kan arbejde mod en passende løsning. Dette kræver effektiv kommunikation og spørgeteknikker fra medarbejderens side.

Find en løsning – hurtigt
Når alle fakta er på plads, og virksomheden har forstået kundens situation og behov, er næste skridt at præsentere en oprigtig undskyldning og finde en løsning, der ikke kun opfylder, men gerne overstiger kundens forventninger. Dette skal gøres hurtigt og effektivt for at vise kunden, at virksomheden tager deres klage seriøst. Afslutningsvis bør virksomheden takke kunden for deres feedback og sikre, at nødvendige skridt bliver taget for at forhindre lignende fejl i fremtiden. Det viser, at virksomheden værdsætter kundens input og er dedikeret til løbende forbedring. Ved at følge disse trin kan virksomheden omdanne en potentielt negativ oplevelse til en mulighed for at styrke kunderelationen og bygge loyalitet.

Det er nok en ret god idé at lære at forstå, hvordan kunstig intelligens fungerer. AI er kommet for at blive, og flere virksomheder er heldigvis også kommet godt i gang med at anvende kunstig intelligens – I flere forskellige sammenhænge og til flere forskellige formål. Teknologien har være på en eksplosionsagtig udviklingskurve de seneste 15 år. Men særligt inden for de sidste to år, har vi opdaget, hvordan AI nu kan skrive, digte, tale, programmere og designe på en meget menneskelig måde. Flere virksomheder er kommet godt i gang med at anvende AI til deres daglige opgaver.

Afmystificering og ny legeplads
For at komme i gang med at anvende AI, handler det først og fremmest om at få afmystificeret teknologien og komme i gang med at lege på de forskellige platforme. Iværksættervirksomheden Byoms i Holte har taget teknologien til sig, og får nu hjælp til at klare forskellige kommunikationsopgaver. Her er deres råd til, hvordan man kommer i gang, og hvilken hjælp de får fra ”Robert”, som de kalder chatrobotten ChatGPT fra OpenAI.

Skarpe tekster kræver præcise spørgsmål
”Vi havde hørt en del om ChatGPT og blev nysgerrige efter at vide, hvad det egentlig var. Vi kom ret hurtigt i gang med at afprøve robotten og spørge den om alt muligt, som var væsentligt for vores virksomhed. Vi udvikler og producerer en lang række produkter til tøjvask og rengøring baseret på en aktiv bakteriekultur (probiotika), og vi ville i første omgang se, hvad robotten egentligt havde af informationer om det emne”, fortæller Anja Byrial Hansen, som er medejer af Byoms. Efter lidt leg og research på ChatGPT kom hun og teamet frem til, at de med ret få spørgsmål kunne komme langt i forhold til at få nogle skarpe tekster. Dog hele tiden med udgangspunkt i at være opmærksomme på at fodre robotten med ord og begreber omkring begrebet probiotika. Første reelle test blev en formulering af et nyhedsbrev. Robotten vist sig at være i stand til at komme med et ret godt tekstforslag. Byoms blev fortrolig med robotten, og de har nu integreret AI i meget af det tekstarbejde, de skal bruge til markedsføring, lanceringer og produktbeskrivelser.

Produkttekster, drejebøger og indhold på SoMe
”Lige nu sidder vi med 27 nye varenumre, som vi skal lave produkttekster til. Her får vi hjælp til af robotten. Vi skal også til at lave brochuremateriale og stille skarpere på vores indhold på de sociale medier. Når vi laver reels til Instagram, beder vi den om at lave en drejebog. Og når vi har sendt et nyhedsbrev ud, får vi robotten til at give os forslag til historier, som tager udgangspunkt i nyhedsbrevet, så vi opnår en form for ensartethed i vores kommunikation”, fortsætter Anja Byrial Hansen. Men selvom robotten nærmest nu er blevet deres nye kollega, pointerer Anja fra Byoms, at de hele tiden forholder sig kritisk til robottens output. Og de omskriver ofte teksterne for at gøre dem langt mere personlige. Men generelt handler det om at både finde og forholde sig til teknologiens muligheder og begrænsninger.

For at komme i gang med AI i sin virksomhed, kan man forholde sig til et par overordnede spørgsmål:

·        Hvordan opstod kunstig intelligens – hvad er historien/ hvad er udviklingen?

·        Hvordan bliver vi klogere på teknologiens begrænsninger og de etiske udfordringer?

·        Hvordan fungerer AI, og hvordan vil vi kunne anvende det i praksis?

·        Hvordan kan vi blive klar til at arbejde med kunstig intelligens – og hvad skal vi gøre helt konkret?

·        Hvordan forholder vi os nysgerrigt, men kritisk, til hvordan kunstig intelligens kommer til at forandre virksomhedens opgaver – f.eks. i forhold til kundeservice og kommunikationsopgaver?

God fornøjelse med jeres rejse ind i den kunstige intelligente verden. Omfavn dens muligheder, men forhold jer kritisk til teknologiens begrænsninger. Vi ser ind i en nutid og fremtid med AI, der kan både hjælpe, gøre os klogere og sparre tid.

Hvis I ønsker at blive mere synlige, er der to overordnede greb, I kan anvende. Det ene er public relation (PR) og det andet er markedsføring. Den ene disciplin er ikke vigtigere end den anden. Begge er nødvendige for at øge relationen til jeres virksomheds mange interessenter og være med til sikre jer en stærk position i markedet. Men det er vigtigt, at I kender forskellen i de enkelte discipliner. Ellers går I glip af en fælles forståelse af virksomhedens berettigelse og mål. I værste fald arbejder marketing og PR i hver sin retning. Det er uhensigtsmæssigt.

Relationer og godt omdømme
Public Relation handler i bund og grund om at skabe relationer og sikre virksomhedens gode omdømme. Kommunikationen går begge veje. PR-disciplinen er med til at skabe en åbning til virksomhedens omgivelser og dens interessenter. Det handler derfor om at komme i kontakt med en bredere vifte af målgrupper og relationer, som ikke nødvendigvis har noget med salg af varer og services at gøre. Der er ikke en kommerciel relation mellem den PR-ansvarlige og medierne. Den dygtige PR-medarbejder forstår at skabe tætte og fortrolige relationer til medierne. Derudover forstår medarbejderen at formidle og forankre virksomhedens historier med udgangspunkt i mediernes nyhedskriterier og modtagere. Arbejdet med PR er et langt sejt træk, og det kan desværre være diffust at få øje på effekten af PR-indsatsen.

Det kommercielle vindue
Traditionel markedsføring handler i bund og grund om at etablere et vindue til virksomhedens varer eller services. Markedsføringsbudgettet indeholder en liste over kommercielle aktiviteter, hvor virksomheden f.eks. køber annoncer og reklamer for at støtte salget. Målet er at sælge så mange varer eller services som muligt, og der er et ønske om at kunne evaluere effekten. Det kunne f.eks. antal være varer, der er blevet solgt i forbindelse med en annoncekampagne. Virksomheden køber sig så at sige til eksponering på og i relevante medier. Der er således en legal og klar kommerciel forbindelse mellem virksomheden og mediet. Denne forbindelse er ikke eksisterende i arbejdet med PR.

Garantier eller ingen garantier
Når den marketingansvarlige har indrykket en annonce i et medie, kender virksomheden timingen og mediet. Derudover har virksomheden selv bestemt indholdet i annoncen. Hvad skal der reklameres for, og hvad er salgsbudskabet? Når den PR-ansvarlige har udarbejdet en pressemeddelelse, eller skrevet en artikel, er der ingen garantier for, at historien bliver bragt. Derfor kan nogle virksomheder have svært ved at se værdien i at investere i PR. Men de sociale medier har skabt et behov for at skabe indhold, som ikke tager udgangspunkt i salgsteksten men i højere grad i virksomhedens gode historier og brand. Og det er her samarbejdet mellem marketing og PR er afgørende. En metode til at skabe synergier og samspil mellem markedsføringsindsatsen, og arbejdet med PR, er at få udarbejdet et fælles årshjul.

Fælles proaktiv planlægning
Den helt klare fordel ved at arbejde med et fælles årshjul er, at det er et værktøj, som bidrager med proaktiv planlægning. Derudover sikrer den, at I får optimeret og udviklet jeres kommunikationskanaler og får skabt synergier på tværs af disse; f.eks. når I producerer en historie til websitet, som også går til pressen, i nyhedsbreve og på de sociale medier. På den måde udnytter I adgangen til flere medier på samme tid og udnytter samspillet mellem traditionel markedsføring og PR.

De sociale medier har givet os direkte kanaler ud til vores personlige netværk, og vi deler historier, som både handler om, hvad vi laver i vores fritid, og hvor vi arbejder. Undersøgelser peger på, at vi helst vil læse historier, der er delt med venner eller familie.  Der er sket en sammensmeltning mellem vores privat- og arbejdsliv. Fortællingen om det sted, hvor vi arbejder styrker vores personlige identitet, og vi er derfor i højere grad villige til at dele virksomhedens brand og historier med vores netværk. Medarbejderne tager så at sige virksomhedens brand med sig ud på de sociale medier. Trykker jeres medarbejdere på jeres ”like”, når jeres virksomhed fortæller historier på det sociale medier?

Engagerer jeres medarbejdere sig i jeres historier?
Vi er blevet mere døve over for de for klassiske reklamer. Vi lytter i højere grad efter egne netværks anbefalingerne. Kommunikationen på de sociale medier er nu en vigtig del af virksomhedens aktiviteter, hvor likes, shares og kommentarer kan være afgørende i ønsket om at få at budskaberne helt ud til forbrugerne. Ét af de nyere begreber ”employee advocacy” handler om at engagere og motivere medarbejdere i virksomhedens brand på de sociale medier. Målet er at skabe digitale brand ambassadører i medarbejderstaben. Men hvordan gør man?

Employee advocacy og digitale brand ambassadører
Det gælder om at få sat medarbejderne i centrum af virksomhedens kommunikation. Første skridt er at sikre, at ledelsen bakker op. Det er ledelsens ansvar at passe på virksomhedens brand og sørge for at lave en strategi for employee advocacy – herunder retningslinjer, vejledning og ressourcefordeling. Nogle virksomheder indgår samarbejde med professionelle bloggere eller influencers for at få skabt historier og synlighed omkring virksomhedens brand og budskaber. Dette kan virke kortsigtet. I stedet kunne der ligge et langt større potentiale i at engagere egne medarbejde og gøre dem til digitale brand ambassadører.

Klare retningslinjer
Visionen om at skubbe virksomhedens historier ud via medarbejderne kræver stor tillid og en tro på, at ens kollegaer vil være med til at skabe en positiv branding. Hvis virksomheden ikke har en decideret kommunikationsansvarlig, skal der allokeres tid til, at medarbejderne får skabt historierne og får lavet opdateringerne. Her vil konkrete retningslinjer omkring indhold og frekvens være fordelagtig. Men der skal være en respekt for de medarbejder, som ikke ønsker eller har evnerne til at være med. For at undgå at de forkerte historier slipper ud, når kontrollen lægges over til medarbejderne, skal ledelsen sikre, at virksomhedens kernefortælling og værdisættet er godt forankret.

Hvem skal med på holdet?
Det skal være frivilligt om man som medarbejder vil deltage aktivt i et employee advocacy program. For nogle medarbejdere kan det være grænseoverskridende at skulle dele virksomhedens historier til eget netværk. Ingen medarbejdere skal føle sig presset til at sprede virksomhedens opdateringer. Dem som deltager vil typisk være de medarbejdere, som ved at virksomheden, og det personlige brand smelter sammen. Og der skal altid være en balance i antallet af historier, så følgere ikke føler sig spammet. Indholdet skal være vinklet skarpt i forhold til virksomhedens kernefortælling.

Hvem gør hvad?
Virksomhedens historier kan enten være skabt af den kommunikationsansvarlige, et eksternt bureau eller i bedste fald af medarbejderne selv. Nogle af de historier, som virksomhedens egen medarbejdere kan poste, er dem, hvor medarbejderne deler deres faglige erfaring og viden. Det kan f.eks. være gode råd om anvendelsen af et produkt, eller hvordan de har skabt tilfredse kunder ved at yde et særlig højt serviceniveau. Disse medarbejdere går således i front i forhold til ”best pracice” employee advocacy.