Hvordan bærer I den grønne agenda ud i verden?

Artikel, Erhvervsavisen Nordsjælland (Frederiksborg Amts Avis), den 13. januar 2022

FN´s verdensmål fra 2015 er blevet et fælles globalt afsæt for en mere bæredygtig udvikling for planeten og for mennesker. Mange spændende og kreative initiativer er igangsat, men der er et stykke vej endnu. Hvis I selv er kommet godt i gang med at handle på den bæredygtige agenda, bør I kigge på, hvordan det forenes med jeres fælles DNA/kernefortælling, og hvordan I italesætter jeres indsatsområder til jeres mange interessenter. Det kan være udfordrende at levere troværdig kommunikation omkring dette store og vigtige emne. Men gør I det godt, kan det styrke jeres brandposition.

Bæredygtige buzzwords og utroværdig kommunikation
Den moderne forbruger forudsætter, at I bidrager positivt til den grønne agenda, og de ønsker fuld gennemsigtighed. Det er ikke nok at vise et par billeder eller skrive lidt overordnet om det I reelt gør for at minimere co2-udslippet eller styrke biodiversiteten. Og det er slut med at komme med bæredygtige buzzwords og floskler. Ringe og ugennemtænkt kommunikation vil gå ud over jeres brand og I vil værste fald kunne beskyldes for greenwashing. Hvordan lykkes I så med at skabe troværdig kommunikation omkring bæredygtighed?

Tal ikke ned til os
Vi forbrugere er generelt ret gode til at orientere os omkring aktuelle emner – herunder bæredygtighed. Som i al god kommunikation, gælder det om ikke at tale ned til modtageren. Vi ønsker ikke at blive mødt med en ”løftet pegefinger” eller føle hverken skyld eller skam. Gør os derimod klogere og i stand til at træffe de rigtige bæredygtige valg med lærerige informationer og indsigtsfuld viden. Har I en succeshistorie eller et par spændende cases, vil vi naturligvis gerne høre om dem. De skal naturligvis fremstå både ægte og autentiske.

Ydmyghed bidrager til troværdighed
Det klæder mange virksomheder at udvise en form for ydmyghed, når det gælder virksomhedens evne til at løfte og handle på den bæredygtige agenda. Vi går et langt stykke hen ad vejen stien sammen, og ingen virksomheder kan vist helt kåre sig som verdens bedste til at løse den opgave. Her gælder det om at arbejde med både ærlighed og ydmyghed i jeres retorik. Det er vist heller ikke en god idé at være alt for ambitiøs i forhold til hvor mange delmål I ønsker eller kan løfte og handle på. Vær derfor kritisk og realistisk i jeres valg af bæredygtige delmål – og dermed det I kommunikerer.

Strategisk afsæt styrker tydelighed og handling
Den gode historie eller case kan med fordel forankres ind i jeres strategi. Jo mere konkret den fortælles – jo bedre. Væk nysgerrigheden hos modtageren og underbyg meget gerne med tal og fakta. Endelig er det afgørende, at I får forankret jeres bidrag til den bæredygtige agenda i jeres virksomheds fælles DNA og kernefortælling. Ellers bliver det, alt andet lige, langt sværere at implementere. Både i jeres interne og eksterne kommunikation. Kernefortællingen er jeres fælles manifest, som I med fordel kan tage udgangspunkt i, når I vil italesætte og inkorporere den bæredygtige agenda. På den måde holder I fast i jeres egen identitet og selvforståelse – toppet med jeres bæredygtige mål, handlinger og resultater. Den bæredygtige agenda skal give mening – internt og som eksternt. Ellers risikerer I at miste troværdighed og svække jeres brandposition.

Loyale kunder går op i service og dialog – ikke pris

Artikel, Erhvervsavisen Nordsjælland den 30. december 2021

Hvis I vil skabe flere loyale kunder, kan det i de fleste tilfælde betale sig at investere i jeres eksisterende kunder fremfor at tiltrække nye. Analyser peger på, at det i gennemsnit tager tre år, før der er break-even på en kunde. Loyalitetsundersøgelser viser også, at den primære årsag til, at kunderne forlader jer, ikke handler om prisen på jeres produkter eller ydelser. Det er nærmere mangel på dialog, service og kundepleje. Der findes generelt to former for kundeloyalitet, som I kan kigge nærmere på.

Mersalg, anbefaling og genkøb
Der er gode grunde til, at I bør investere i loyale kunder. Disse kunder er som regel villige til at betale mere end nye kunder, og de tilkøber ofte også jeres andre produkter eller ydelser. Loyale kunder er med til at anbefale jer til andre potentielle kunder og fungerer som ambassadører. Derudover er der stor sandsynlighed for, at I kan skabe gensalg. Loyalitet kan, ifølge eksperter, antage to forskellige former: Den rationelle og den emotionelle.

Rationel eller emotionel loyalitet
Den rationelle loyalitet er typisk kunder, som er med i særlige loyalitetsprogrammer. Det er ikke nødvendigvis programmer som kører over længere perioder, som f.eks. kundeklubber. Det kan være, I afvikler i en afgrænset periode, hvor jeres kunder indløser små gaver, får kuponhæfter, samler mærker etc. Med en begrænset periode på sådan et loyalitetsprogram, kan I ikke være sikre på, at I får fastholdt kunderne på den lange bane. Den anden form for loyalitet er den emotionelle loyalitet. Den er, alt andet lige, være sværere at skabe.

Positive oplevelser og måling af tilfredshed
Den emotionelle loyalitet bunder i kundernes positive oplevelser, som er knyttet til virksomheden. Den form for loyalitet kræver et større arbejde fra jeres side og er langt mere uhåndgribeligt end kuponer, klik og gaver. Forudsætningen for at lykkes med at skabe emotionelle loyale kunder, er at de er tilfredse. Har kunderne haft en tilfredsstillende oplevelse, er der større chance for at de kommer tilbage og/eller anbefaler jer til andre. Derfor har mange virksomheder inkorporeret målesystemer, for at holde øje med tilfredshedsniveauet. Vi kender det f.eks. fra supermarkeder, hvor kunderne på vej ud kan trykke på et ansigt for at tilkendegive om de var tilfredse med oplevelsen.

Tænk i helheder og styrk kulturen
Analyser peger på, at kun 9 % af kunderne forlader virksomheden på grund af pris. Hele 68 % af kunderne forlader virksomheden på grund af manglende dialog, kundepleje og service (Andersen, 2015). Det er derfor afgørende, at I tænker i helheder for at skabe gode kundekontakter. Arbejdet med loyalitet gælder således i hele virksomheden – ikke blot for jeres medarbejdere i marketingafdelingen. Det er ledelsens ansvar at skabe en virksomhedskultur og nogle strategier samt processer, som alle i organisationen forstår og kan efterleve. Helt ud til frontpersonalet – der hvor I møder kunden. Loyalitet går begge veje. Virksomheden skal også udvise loyalitet overfor kunderne. Hvis I gør det godt, kan I skabe såkaldte ambassadører. Disse ambassadører vil fortælle positivt om jer og anbefale jer til andre kunder. Danske undersøgelser viser, at en anbefaling fra en meget loyal kunde kan rekruttere fire nye kunder. Og sker det, skal I huske at passe på godt på dem også. For loyalitet kommer ikke af sig selv.

Undgå salgstaler i jeres pressemeddelelser

En pressemeddelelse er en kort tekst, der sendes ud til pressen. Journalister og redaktører på de forskellige medier har travlt. Derfor skal jeres pressemeddelelser være så præcise, relevante og brugbare som muligt. I skal tænker over, hvordan I vinkler jeres historier og målretter jeres meddelelse i forhold til mediernes læsere, lyttere eller seere. Men hvilke regler gælder? Hvad er en vinkel? Og hvad indeholder en god pressemeddelelse?

Ingen salgstaler – fokus på objektivitet
Det at arbejde med at skabe historier i medierne via pressemeddelelser kan trænes. Er I dygtige til at udforme og formulere dem, er der en rimelig sandsynlighed for, at de vil blive modtaget positivt. Men der er mange om buddet, og redaktionerne har stramme deadlines. En pressemeddelelse skal være så objektiv som mulig. Jo mere jeres formuleringer og vinkling ligner en journalistisk artikel eller nyhed, jo bedre. Husk at pressemeddelelsen aldrig må fremstå som en salgstale. En gennemarbejdet og relevant historier kan fint have en reel chance for at blive gengivet – stort set uden ændringer. Særligt hvis I er gode til at vikle jeres budskaber.

”Vi vil fortælle at …”
En vinkel er den skarpeste version af pointen i jeres pressemeddelelse. Typisk vil en pressemeddelelse ikke være længere end en A4-side. I skal derfor være helt præcise med, hvad I vil fortælle. Et godt råd kunne være, at I tager udgangspunkt i disse sætning, som I kort skal svare på: ”Vi vil fortælle at …” og ”Det vil vi fordi …”. På den måde tvinger I jer selv til at stille endnu skarpere på jeres bærende budskab. Hvis redaktionen finder jeres vinkling og historie interessant, kan det være, de vil høre mere og skrive en lidt mere uddybende artikel om jer. Selve opbygningen af pressemeddelelsen kan I også arbejde med.

Som en pyramide
Når I opbygger jeres pressemeddelelse, kan I tænke den som en pyramide. Det vigtigste kommer først. Dernæst uddybning, nuancer og til sidst eksempler. Det er altid godt at have en fængede overskrift – kaldet rubrik. Denne kan I også skrive ind i emnefeltet, når I mailer jeres pressemeddelelse. Notér altid, at det er en pressemeddelelse og angiv dato. Under rubrikken er en såkaldt underrubrik. Her folder I historien og vinklen ud ganske kort. Formålet med underrubrikken er at give modtageren lyst til at læse resten. Når rubrik og underrubrik er klar, skal I tænke over anslag, krop og faktaboks.

Anslag, krop og faktaboks
Et anslag i en pressemeddelelse er der hvor I fastsømmer og beviser jeres nyhed. Det kan være I skal starte med at komme med nogle faktuelle tal eller måske italesætte nogle problematikker, som understøtter jeres vinkel. Herefter kommer den såkaldte krop i jeres pressemeddelelse. Det er her I folder historien lidt mere ud og underbygger den med gode citater fra relevante og interessante kilder. Sidst, men ikke mindst, skal I anføre kontaktinfo. Gør det let for modtageren at kunne få fat I jer for yderligere spørgsmål. Angiv f.eks. e-mail adresse og mobilnummer. Refererer I til eksterne kilder, som indgår som citater i jeres pressemeddelelse, skal disse kontaktdata også fremgå, og de eventuelle kilder I citerer skal naturligvis orienteres, såfremt de bliver kontaktet.

Op på hesten igen!
Hvis det ikke lykkedes jer at få bragt jeres historier i de ønskede medier, kan det være I skal kigge nærmere på de fem kriterier, som journalister selv arbejder ud fra (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt). Det kan også være, at det har været særligt mange interessante og vigtige historier lige netop den periode, I har sendt ud i. Der er jo ikke uanede spaltepladser eller sendetider på de forskellige medier. Men fortvivl ikke. Anvend jeres pressemeddelelse på jeres egne kommunikationsplatforme (nyhedsbreve, website, SoMe etc.) og forsøg igen. Medierne vil altid gerne høre jeres historier – særligt hvis de er gennemarbejdede, relevante og ikke fremstår som en salgstale.

Hvordan lykkes I med jeres e-mail kampagner?

Hvis I udsender nyhedsbreve, gør I det nok, fordi I ønsker at skabe trafik til jeres website, få dialog med jeres kunder, øge salget eller brande jeres virksomhed. Men det at øge konverteringsraten via et nyhedsbrev, hvor modtageren rent faktisk bliver til en kunde, kan være en udfordring. E-mail marketing er blevet en væsentlig del af det kommercielle arbejde for mange virksomheder. Men hvad kan I gøre for at få kunderne til at klikke videre – og sikre, at de i sidste ende køber jeres produkter eller ydelser?

Hvad er formålet?
Det allerførste I skal have styr på, og få defineret, er hele formålet med jeres nyhedsbreve og e-mail kampagne. Ønsker I at tiltrække nye kunder, øge kendskabet, positionere jer som eksperter, styrke kunderelationerne eller måske øge omsætningen? Det er vigtigt, at I skaber en retning og en ramme for jeres indsats. Måske skal I have flere kampagner med forskellige formål i pipeline og arbejde med forskellige budskaber.

Værktøjer og skabeloner
Der findes en lang række e-mail marketingværktøjer, som kan opsætte jeres nyhedsbreve. Hvis I selv udsender jeres nyhedsbreve, kan det være en god idé at vælge et system, som er let at arbejde med. Det kunne f.eks. være Mailchip. Her kan I opsætte en skabelon, som I kan arbejde med fremadrettet. Næste skridt er at rekruttere læsere til jeres nyhedsbreve. Det kan I f.eks. gøre ved at lave opslag på jeres eget website og spørge kunderne, om de vil modtage jeres nyhedsbreve, når de besøger sitet, eller når I annoncerer på SoMe. Husk at alle modtagere af jeres nyhedsbreve skal acceptere og give samtykke (GDPR). De virksomheder som arbejder med flere målgrupper, kan med fordel segmentere modtagerne i forskellige grupper og tilpasse indholdet dertil. I skal også overveje hvor ofte og hvornår, I vil udsende jeres nyhedsbreve.

Vær skarpe på jeres budskaber
Nogle kunder er helt sikkert mere attraktive end andre. Her er der generelt to veje at gå. Dem som allerede er i jeres system og/eller dem I gerne vil have fat i. Det er modtageren der bestemmer, om I leverer troværdigt og relevant indhold. Derfor skal I være skarpe på jeres budskaber og på jeres formuleringer. Det skal helst være så personligt som muligt, så modtageren kan spejle sig i teksten. Godt indhold i nyhedsbreve er indhold, som giver modtagerne nogle fordele og skaber værdi. Dog tilbyder mange virksomheder dog også særlige rabatter ved første køb, gratis e-bøger og andet for at få klik.

Fængende overskrifter
Første eksponering i jeres nyhedsbrev er emnelinjen, som er hovedoverskriften. Det er det første jeres modtager ser. Og det greb, som skal give læseren lyst til at klikke på og læse. Nogle af lokkemidlerne kunne være særlige tilbud, sjove og kreative tekster, tal og fakta eller måske direkte spørgsmål til modtageren. Når modtageren klikker videre, ligger der en længere og mere uddybende tekst, som endelig ikke må være for lang. Den skal være overskuelig, appetitlig og fængende. Nogle virkemidler kan være gode og sigende billeder eller korte afsnit og sætninger.

Genkendelighed og ”call to action”
Jeres nyhedsbreve skal også have en form for genkendelighed. Sørg for at have et særligt design, hvor I tænker jeres logo, skrifttype, opbygning og farver ind. Genkendelighed kan skabe en form for tryghed og troværdighed hos modtageren. De fleste nyhedsbreve har til formål at få modtageren til at konvertere. Det kan være, I ønsker at modtageren skal læse mere/lære mere eller decideret købe jeres produkter eller ydelser. Her er det afgørende, at I tydeligt sørger for at skabe et ”call to action”. Det er jeres opgave, at fortælle og vise modtageren, hvad de skal gøre for at købe eller læse mere. Typisk er det via tekst (læs her/klik her) eller knapper. Måske skal de klikke videre til jeres website eller webshop.

Afmeldinger og adfærd
Sørg altid for at give modtageren mulighed for at fravælge jeres nyhedsbreve. Og det skal ikke være besværligt – ellers kan de skabe en form for badwill. Typisk foregår frameldingen via et link i bunden af nyhedsmailen. Husk at holde øje med modtagerens adfærd og undersøg, hvad der virker. På den måde kan I hele tiden justere jeres nyhedsmails. E-marketing kan styrke jeres kommercielle arbejde, hvis I får lagt en plan og får sat en retning på indsatsen. På den måde øger i chancen for at gøre en modtager til en kunde.

 

Shit, vi er havet i en storm

En shitstorm er et andet ord for en stor mængde negativ mediedækning, klageregn eller dårlig omtale. Den værste form for shitstorm kan være ret ukontrollerbar. I værste fald kan den true virksomhedens fremtid og eksistensgrundlag. De sociale medier og diverse anmeldelsessider har betydet, at kommunikationsmagten er blevet demokratisere. Alle virksomheder er derfor principielt i skudlinje for negativ omtale og må derfor forholde sig til, hvordan sådan en krise håndteres.

Demokratisering på godt og ondt
Shitstorms fylder mere og mere, og er blevet en reel trussel i den digitale virkelighed. Medier og sider som Facebook, Trustpilot og Yelp har gjort det lettere for forbrugerne at dele meninger, oplevelser og holdninger. Dette på godt og ondt. Den onde side af kommunikationsmagtens demokratisering, hvor vi alle kan udtale os og dele vores holdninger med hinanden, kan blive så udtalt og eskalere så meget, at virksomheden havner i en decideret krise. Det kan være både berettiget og uberettiget.

Typer af shitstorms
I grove træk findes der tre typer af shitstorms. Der er den velfortjente shitstorm, hvor årsagen til kritikken og den negative omtale er berettiget. Det kunne f.eks. være grelle tilfælde af manglende service hvor der klart er sket en fejl eller en bevidst handling fra virksomhedens side – og hvor virksomheden ikke har rettet op eller håndteret problemet. Så er der den lidt mere uskyldige shitstorm, hvor virksomheden ubevidst er kommet til at begå fejl og har beklaget samt rettet op på fejlen. Endelig er der den urimelige shitstorm, hvor årsagen til den negative omtale kommer på et uberettiget grundlag, som måske endda også bygger på løgne, opspind, usandheder eller mærkelige misforståelser. Det kan også være, at virksomheden slet ikke har haft en chance for at beklage sig eller kompensere for en eventuelt overset fejl.

Strategi, plan og indsigt
Analyser peger på, at syv ud af 10 fravælger en virksomhed, hvis de finder dårlig omtale på nettet. En shitstorm kan ramme alle typer virksomheder. Derfor bør I have en strategi, en plan og en vis forståelse for, hvad I skal gøre for at afvæbne krisen eller håndtere den bedst muligt. Konsekvenserne for ikke at tage en shitstorm alvorligt kan være langt større end de øgede omkostninger for at få rettet op – eller måske få ekstern hjælp til at få lagt en strategi og plan for krisehåndtering. Typisk er der fire overordnede faser I kan forberede jer på.

Fire faser for håndtering
Første fase er en afklaring af hvilken type krise, I kunne havne i. Det kunne f.eks. være: Hvordan er krisen opstået? Hvem og hvad drejer det sig konkret om? Hvordan har vores interne processer og håndtering været? Få analyseret situationen og få formuler en strategi for jeres handlemuligheder. Derefter skal I sikre jer, at I har beredskabet til hurtigt at kunne håndtere krisen. Gerne allerede i optakten. Hvordan sikrer vi, at vi har de rette serviceprocedurer? Hvordan håndterer vi klager og reklamationer? Derudover skal I få talt om, hvad I gør såfremt krisen er eskaleret. Hvordan begrænser vi skaden mest muligt? Hvordan opnår vi kontrol over situationen? Her gælder det om at holde hovedet koldt. Ikke gå i panik. Men sikre overblik, have tålmodighed og måske også en vise form for ydmyghed.

Når krisen er overstået
Endelig skal I lægge en plan for, hvad I gør efter at krisen er overstået. Den digitale tidsalder og kommunikationsmagtens demokratiseringen bevirker at flere klager, dårlig omtale og reklamationer i højre grad ligger på de sociale medier. I bør beslutte, hvordan skal online opslag håndteres? Skal de blive, eller skal de bortskaffes? Hvem kan hjælpe os med at rydde op og rydde ud i dårlig omtale? Derudover skal I evaluere på jeres indsats. Hvordan kom I igennem krisen? Hvad kan I tage med af læring? Hvordan sikrer vi, at vi ikke havner i endnu en krise? Kriser skal tages alvorligt – uanset omfang. Men uden indsigt og plan, kan I risikere at havne i en ubehagelig situation, som kan koste jer dyrt.

Hvordan ”brændemærker” I jer til succes?

Branding er virksomhedens særlige profil. Målet er at skabe et afsæt, hvor I på en positiv måde skiller jer ud fra jeres konkurrenter. De sociale medier har åbnet op for nye muligheder at markedsføre og positionere jeres produkter eller ydelser på. Branding retter sig ikke kun mod jeres kunder, men mod alle jeres interessenter. Et stærkt brand kan have en positiv indvirkning på jeres virksomhedens markedsværdi. Men hvad er fundamentet for et stærkt brand?

Hvis er hvis?
Begrebet branding kommer oprindeligt fra USA, hvor de amerikanske kvægavlere brændemærkede deres kvæg for at kunne kende forskel på bestanden. Samme formål gælder når jeres kunder og andre interessenter skal kende jer i forhold til jeres konkurrenter. I princippet er det underordnet om I er er på et marked med ingen, få eller mange konkurrenter. I bør altid tage stilling til, hvordan I vil positionere jer og med hvilke overbevisninger. Formålet er, at I skal ”brænde” positivt igennem overfor jeres omverden og alle jeres interessenter.

Styrkepositioner og følelser
Nogle af de første virksomheder, som målrettet arbejdede med branding var Levi´s og Coca-Cola tilbage i 1950´erne. Deres tilgang var anderledes for deres tid, da de i højere grad kommunikerede livsstil frem for produktet. Alle typer virksomheder kan arbejde målrettet med at styrke deres brand. Det gælder om at få identificeret virksomhedens særlige styrkepositioner; turde tale væk fra egenskaber og funktioner samt fokusere mere på de følelsesmæssige fordele. Redskabet og fundamentet for jeres branding er jeres virksomheds kernefortælling og DNA. Hvad er I kendte for? Hvem er I noget for? Hvad er I særligt dygtige til? Hvad er jeres ambitioner? Kernefortællingen identificerer jeres særpræg og hjælper jer med at sætte spot på, hvad I særligt skal vise, tale op og brande.

Fra sprog til logo og billeder
Det er ledelsens ansvar at få udarbejdet en tydelig fortælling, der kan anvendes i jeres brandingarbejde. Styrkepositionerne, værdierne og visionen bør samles i en særlig kernefortælling, som alle jeres interessenter kan forstå. Teksten og formuleringerne i kernefortællingen, som typisk er mellem 200-400 ord, skaber fundamentet for den målrettede markedsføring, branding og kommunikation. Fortællingen skal ses som et supplement til virksomhedens overordnede strategi og vil fungere som den sproglige sammenhæng, der skal forstås både internt som eksternt. Når I har styr på fortællingen, vil I opleve, at det er meget lettere at kunne briefe grafikere, hvis I er i gang med at skabe en ny visuel identitet – f.eks. nyt logo eller ny designmanual. Ligesom en fortælling hjælper med at underbygge historier med billedmateriale og andre virkemidler, som understøtter jeres særlige styrker, position og brand. Ofte er det en visioner og engageret ledelse, der står bag de virksomheder, som forstår at opbygge stærke brands. Derudover kræver en succesfuld branding en form for vedholdenhed, nøje fokus, målrettede strukturer og en klar organisering. Man kommer ikke sovende til en stærk position. Det kræver hårdt arbejde, men med en tydelig kernefortælling er i allerede godt i gang.

Har I styr på jeres medieplanlægning?

De fleste virksomheder har brug for en eller anden form for reklame for at gøre opmærksom på sig selv. Reklamens betydning og rolle varierer fra virksomhed til virksomhed – og i forhold til selve kommunikationsopgaven. Dagligvarebutikkerne har brug for at reklamere ofte, da forbrugerne løbende handler og skal dermed eksponeres hele tiden for nye varer og tilbud. Mens en virksomhed, som sælger meget dyrere produkter eller måske varer i sæsoner, har brug for at reklamerer en gang imellem – og på helt andre måder. Forudsætningen for at I lykkes med jeres reklameindsats, er at I har jeres medieplan på plads – herunder budget, mediet, rollen og timing.

Mediebudgettet
I udformningen af en mediestrategi og – plan, skal I træffe nogle valg. Det er blandt andet mediebudgettet, valg af mediegruppe og enkeltmedier, timing, lanceringstype og målsætningen. Det kan være svært at få præciseret, hvor meget I skal allokere til reklamekampagnerne. På den ene side kan det handle om, hvor meget I ønsker/eller kan afsætte af jeres samlede budget til markedsføring. På den anden side kan det handle om nogle konkrete målsætninger, I ønsker at opnå – og således har behov for at vide, hvor meget der skal til for at komme i mål? Det kan f.eks. være, at I ønsker at øge jeres kendskabsgrad på et bestemt marked eller overfor en særlig målgruppe. Det kan også være, at I ønsker at være lige så synlige, eller måske endnu mere synlige, end jeres nærmeste konkurrenter. Husk at budgettet også inkluderer omkostningerne til produktion (f.eks. fremstilling af film, annonce, brochurer, billeder, banner etc.).

Mediedominans
Selve medieplanlægningen omfatter alene indrykningsdelen. Det vil sige, det som det koster at f.eks. indrykke en annonce i avisen eller have en reklamefilm på én af de kommercielle tv-stationer. Prisen for indrykningerne i et printmedie er primært baseret på annoncens størrelse og placering. Hvorimod indrykning på en tv-kanal, eller radiostation, afhænger af antal sekunder og tidspunkter i sendefladen. Om I skal vælge tv, radio, print eller onlineannoncering afhænger af jeres produkt/ydelse, jeres budget – og især jeres målgruppes medieadfærd. Endelig skal I også kigge ind i, om I opnår en eller anden form for dominans i jeres mediemix. Hvis I fordeler jeres indrykninger over et bredt spekter af forskellige mediegrupper og enkeltmedier, risikerer I at blive helt usynlige. Det kan udgås, hvis I derimod vælger en planlægning, hvor I dominerer i f.eks. markedet, mediegruppen, mediet, enkelt udgivelse eller siden/blokken. At dominere markedet er, alt andet lige, dyrere end at dominere i en enkelt reklameblok eller på en side i en avis.

Timing og reklametryk
I skal også overveje, hvordan I ønsker at eksekvere jeres reklamekampagner. Hvad skal timingen være? Generelt skal I have styr på, hvornår jeres sæsoner ligger, og om det giver mening at arbejde efter sæsoner. Sælger I havemøbler, er det nok ikke om vinteren, I skal lægge det største reklametryk. Sælger I blomster, kan det være en god idé at lægge et ekstra reklametryk omkring højtider og andre mærkedage – f.eks. valentines day og mors dag. Kig på, hvornår efterspørgslen efter jeres varer eller ydelser er størst. I skal naturligvis også holde øje med, hvad jeres konkurrenter gør, og hvor meget de investerer. Overordnet kan I arbejde med fire strategier for jeres fordeling af reklametryk: Drip, flighting, puls eller burst. Eller måske en kombination af disse.

Drip, flighting, puls eller burst?
Dripstrategien er der, hvor I fordeler jeres indsats jævnt over hele perioden året (typisk supermarkedskæder, som hele tiden holder reklametrykket vedlige). Kunderne bliver hele tiden gjort opmærksomme på brandet/produktet. Flighting er metoden hvor lave en masse små kampagner over hele året (andre detailhandlende med særlige sæsoner). Hvorimod puls er strategien er, hvor I afvikler en lille håndfuld massive kampagner et par gange om året (kunne f.eks. være Interflora op til mors dag, Valentines Day etc.). Kunsten er at time disse perioder så godt som muligt. Endelig er der burst strategien, hvor I giver den fuld gas i en periode. Det kunne f.eks. være udbydere af produkter/oplevelser til vinterferien (skiudstyr, museumsbesøg og rejser med familien). Hvis I vil lykkes med jeres markedsføring, bør I allokere tid og ressourcer på at få defineret og planlagt jeres mediestrategi og -plan. Det giver jer et overblik, er nemmere at måle på og medvirker forhåbentlig til, at I opnår de resultater, I ønsker for at få positioneret jer stærkere i markedet – og får skabt øget salg for jeres produkter eller ydelser.

Hvem er I sponsor for – og hvorfor?

I en verden med heftig reklamestøj, kan det være en god idé at tegne sponsorater, som et alternativ til at trænge igennem til de travle forbrugere. Sponsorater kan være både kommercielle og non-kommercielle. Det afgørende er, at I tegner sponsorater som både matcher jeres virksomheds DNA, får rakt ud til målgruppen og giver gevinst i forhold til jeres omdømme. Hvis sponsoratet også giver et positivt bidrag til bundlinjen, har I ramt rigtigt. Der findes rigtig mange typer sponsorater derude, og det kan være svært at vælge til og fra. Derfor bør I lave en politik og plan for jeres sponsoraktiviteter, inden I skriver under på kontrakten.

Positiv brandingværdi
Sponsorater har de seneste årtier været én af de hurtigst voksende former for reklamer, både i Danmark og i udlandet. Dette skyldes især det faktum, at flere kulturelle og institutionelle organisationer er blevet langt mere kommercielle og professionelle i forhold til sponsoraftaler. Derudover er flere virksomheder blevet meget mere opmærksomme på, at sponsorater kan skabe en positiv brandingværdi – både overfor interne og eksterne interessenter. Sponsorater udkommer i mange varianter. Et sponsorat kan være alt fra at støtte den lokale fodboldklub, til at hjælpe verdensomspændende humanitære organisationer.

Omsæt sponsoratet
De sponsorpakker, som udbydes, er ofte meget forskelligt sammensat. Som sponsor får I måske logoeksponeringer til kampe og/eller på webshops i brochurer etc. Det kan også være, I får billetter til koncerter, kampe eller forestillinger. Det helt afgørende er, at I omsætter og aktiverer de muligheder, der ligger i aftalen. Som tommelfingerregel, bør I investere lige så meget i aktivering af sponsoratet, som sponsoratets værdi.

Definer en sponsorpolitik
Moderne forbrugere kan let afkode, og gennemskue, når virksomheden fungerer som sponsor. Men de mest virkningsfulde sponsorater, er de sponsorater, hvor der er et særligt godt match mellem virksomhedens formål/DNA/strategimål og sponsorudbyder. På den måde bliver det relevant og troværdigt. Virksomheden Ørsted har en klar politik for, hvilke sponsorater de indgår – og hvordan de generelt arbejder med sponsorater. De sender et klart signal til deres omverden omkring, hvordan de arbejder med sponsorater. Her er uddrag og lidt inspiration fra deres website.

Gennem vores sponsorpolitik ønsker vi at understøtte udviklingen hen mod vores vision og fremme viden om bæredygtighed – og at skabe værdi for de lokalsamfund, som vi er til stede i.

Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Gennem vores sponsorpolitik ønsker vi at understøtte udviklingen hen mod vores vision og fremme viden om bæredygtighed – og at skabe værdi for de lokalsamfund, som vi er til stede i. Derudover støtter vi også enkelte velgørenhedsinitiativer med en positiv samfundsmæssig betydning.

Af principielle grunde indgår vi ikke aftaler om sponsorater med politiske partier, organisationer eller i forbindelse med politiske kampagner eller kandidater, religiøse formål eller giver beløb til enkeltpersoner. I forbindelse med vores arbejde i lokalsamfund kan vi af principielle grunde ikke støtte formål, som embedsmænd fra lokale myndigheder eller forhandlingspartnere har private interesser i.

www.orsted.com
Ørsted sponserer bl.a. WWF Verdensnaturfonden, The Natural History Museum, OL-atleter og Eksperimentarium. Alle indgåede sponsorater er underbygget med forklaring til, hvorfor sponsoratet er indgået. Rigtig god fornøjelse med jeres sponsorarbejde.

 

 

 

 

Hvordan kommunikerer du som leder på de sociale medier?

De sociale medier er blevet væsentlige kommunikationskanaler – privat som professionelt. Flere ledere anser kommunikation på medier som LinkedIN, Twitter og Facebook som en moderne og helt afgørende del af ledelsesrummet. Formålet er at skabe nærhed til modtagerne og få synliggjort væsentlige ledelsesbudskaber på en effektiv og personlig måde. Men hvad skal du være opmærksom på, hvis du som leder vil styrke dine evner og gennemslagskraft på de sociale medier?

Personligt og moderne lederskab
Det at skabe en interessant virksomhed, og en attraktiv arbejdsplads, er én af lederens væsentligste opgaver. Hvordan positionerer vi os i markedet? Hvordan opnår vi, at vores medarbejdere er stolte af vores virksomhed? Hvordan tiltrækker vi attraktive og dygtige medarbejdere? Hvor er vi på vej hen? For at få det til at lykkes, kræver det blandt andet, at lederen er stærk og vedholden i sin måde at kommunikere på og fokuserer på at skabe relevante og interessante historier. De sociale medier som f.eks. LinkedIN, Twitter, Facebook og Instagram har vundet mere og mere indpas i måden mange ledere kommunikerer på. Det er en moderne, nærværende og langt mere personlig måde at skabe kontakt med modtageren på. Målet er at kommunikationen skaber større tillid til ledelsen og virksomheden – både eksternt og internt. Men rammerne og køreplanen for indsatsen bør allerførst være på plads.

Indhold og grænser
Det er vigtigt, at du som leder får lagt en strategi for, hvordan og hvad du ønsker at kommunikere på de sociale medier. Du skal overveje, om der kunne være særlige temaer, du gerne vil fortælle om. Det kunne f.eks. være historier i forhold til virksomhedens årshjul eller sæson. Måske er der nogle aktuelle emner, som understøtter jeres vision. Det kan også være, I har nogle spændende lanceringer i pipeline. Eller er i gang med at rekruttere nye medarbejdere. I det hele taget skal kommunikationen tage udgangspunkt i din virksomheds overordnede strategi, plan og værdisæt. Du bør også overveje hvor dine og virksomhedens grænser er i forhold til f.eks. kritiske emner, som kan bringe virksomhed i en træls ”shitstorm” eller hvordan niveauet af interaktion på de sociale medier skal være. Kanalerne er oplagte til at skabe dialog til omverden, men hvor går grænsen, hvis det vælter ind med kommentarer?

Hvilke kanaler og hvor tit?
Du bør ligeledes have en klar idé om, hvordan du vil anvende de forskellige sociale medier. LinkedIN er langt mere forretningsorienteret end Facebook og Instagram. Hvilke historier og vinkler skal på hvilke kanaler? Hvilke billeder skal vises? Hvilke hashtags skal du bruge? Og ville det fungere bedre med en video i stedet for billeder? Samtidig er det afgørende, at du laver en klar og realistisk plan for, hvor meget og hvor ofte du vil poste noget på de sociale medier. Tommelfingerreglen er: Hellere godt indhold færre gange end mange gange med knapt så godt indhold. Dog vil de fleste ledere vil nok nikke genkendende til, at ting skal siges flere gange, og på flere måder, for at få flest med. Den balance må du finde.

Vær dig selv, få hjælp og evaluér
Én af de stærkeste kommunikative greb du har, er at være dig selv. Hvis du ikke fremgår autentisk, kan alle omkring dig gennemskue det med det samme. Du mister gennemslagskraft, troværdighed og tillid. Så husk altid at have et personligt og autentisk touch med i dine historier. I en travl hverdag kan det være svært at drive og eksekvere historier til de sociale medier. Få eventuelt hjælp fra kommercielle medarbejdere i din virksomhed eller opsøg eksterne eksperter, som kan hjælpe dig på vej. Disse personer kan også hjælpe dig med at evaluere på din indsats. Det at opbygge et troværdigt, autentisk lederskab via de sociale medier kræver tilvænning og tålmodighed. Lykkes du med det, vil du, alt andet lige, stå stærkere i dit lederskab og du får positioneret din virksomhed endnu skarpere.

Gør jer klar til netværk når verden åbner sig igen

Jeres virksomhed er afhængig af, hvad der sker i dens omverden. I bør løbende holde jer orienteret om aktuelle tendenser, nye samarbejdspartnere, interessante kundesegmenter og jeres konkurrenter. Hvis I bliver for meget hjemme på kontoret, risikerer I at blive alt for ”hjemmeblinde”. Og det gør det sværere for jer, at få øje på ny muligheder og potentielle trusler. Når I sender jer selv ud i formelle netværk, bringer I ny viden og nye relationer hjem til organisationen – til gavn for forretningen. Coronakrisen har udfordret os i forhold til at mødes fysisk, men måske er det netop nu, I bør gøre jer klar til at møde verden igen. Men hvem skal I sende afsted? Hvad skal udbyttet være? Og hvilke netværk er relevante at deltage i?

Send medarbejderne ud i marken
Det er som regel direktionen, ledelsen eller kunde- og salgsansvarlige medarbejdere, som deltager i diverse netværk. Det giver rigtig god mening i forhold til stillingsbeskrivelsen og kerneopgaven, men hvorfor sender I ikke også bogholderen eller kontoreleven ud i verden? I princippet kan alle medarbejdere agere som gode ambassadører, skabe gode relationer og hente ny viden med hjem. I sidste ende drejer det sig om at få defineret og forventningsafstemt udbyttet af netværksdeltagelsen – og få præciseret hvilke netværk, der er relevante at indgå i.

Strategi for opbygning af relationer
Netværksaktiviteterne bør inkorporeres i jeres strategi, og I bør opstille nogle klare mål, ønsker samt retningslinjer for deltagelsen. Der findes en lang række formelle erhvervsnetværk. Nogle netværk er åbne og andre er lukkede. Det gælder om at finde de netværk, som giver bedst mening for jeres virksomhed i forhold til jeres behov. Alle netværk er drevet forskelligt, og de har forskellige formål. Nogle er baseret på forretningsudveksling, mens andre fokuserer mere på det faglige indhold. Endelig er der netværk, som har et mere humanitært udgangspunkt. Udgiften for at være med i netværk varierer en del. Her må I lave en beregning for, hvad jeres ”return of investment” (ROI) skal være. Udbyttet behøver ikke være kroner og øre. Der kan være andre, og mere relevante måleparametre, som giver mening for jer. I bør også kigge nærmere på, hvor ofte netværksmøderne afholdes, og hvem der er medlemmer i netværket. Jo flere forskellige profiler, industrier og baggrunde – jo flere forskellige vinkler og holdninger.

Afsæt tid og sæt mål
De medarbejdere som får størst succes med at skabe nye relationer gennem diverse netværk, er typisk dem som er aktive, disciplinerede og klar til at byde ind. Den tid jeres medarbejdere investerer i netværksdeltagelse skal respekteres, men der skal også stilles krav den anden vej. Input skal deles med resten af organisationen, og målene skal opfyldes. Ét af de mål kunne f.eks. være nye idéer eller antallet af kundemøder skabt via netværket. Lav nogle interne grundregler og retningslinjer for deltagelse i netværk og vær klar til nye kunder, andre samarbejdspartnere og spændende input. Det at skabe gode og dybe relationer til omverden, vil altid være med til at styrke jeres forretning.