Foto: Allan Nørregaard

Frederiksborg Amts Avis og BizBuddy driver læsenetværk for nysgerrige ledere – vil du være med?

LæseLoungen er et eksklusivt erhvervsnetværk for dig, som ønsker at udvikle egne kompetencer og skabe nye relationer. Erhvervsnetværket er åbent for alle, men henvender sig primært til virksomhedsledere, ejere og mellemledere, der interesserer sig for den strategiske og kommercielle del af virksomheden. Vi gør plads til 20 deltagere.

Hvorfor deltage i LæseLoungen?

  • Du får læst fire bøger om strategi, ledelse og innovation (bøgerne beholder du naturligvis)
  • Du kommer i dialog med forfattere og meningsdannere til nogle af bøgerne
  • Du kommer på forkant med den nyeste faglitteratur
  • Du får indsigt i nye metoder og hands-on værktøjer, du kan anvende i dit daglige arbejde
  • Du styrker din faglighed og får mulighed for sparring i en uformel og fortrolig ramme
  • Du udvider dit netværk og møder nye spændende mennesker fra alle brancher

Fire bøger og en masse ny viden
Frederiksborg Amts Avis og BizBuddy har gennem de seneste år drevet LæseLoungen Nordsjælland. Det er et unikt og anderledes erhvervsnetværk for nysgerrige og udviklingsorienterede ledere. Gruppen mødes fire gange årligt, og hver gang læser vi en ny spændende fagbog. Bøgerne er nøje udvalgte og skal bidrage til ny viden og gode diskussioner. Udover at blive en del af et professionelt faciliteret netværk, møder vi også en række spændende forfattere og meningsdannere.

Vi er ikke en anmelderklub – og vi læser for sjov!
Vi giver dig bøgerne, netværket og omgivelserne. Du skal blot læse, reflektere og tage imod

Ønsker du at høre mere om LæseLoungen, kan du kontakte Mette Dahl Juelner på telefon: +45 60 27 82 27

 

”Igennem de sidste to år har jeg været medlem af LæseLoungen. Vi er en blandet skare primært af ledere fra forskellige virksomheder alle med det til fælles, at vi vil udvikle os og blive inspireret af spændende nye bøger – og hinanden. Vores samtaler tager naturligvis udgangspunkt i den bog, vi har læst inden vi mødes og i det sidste års tid er vores møder flere gange blevet krydret med deltagelse af forfatteren til den pågældende bog, hvor det har været muligt, da vi også læser internationale ledelsesbøger”.

”Stemningen på vores møder er uhøjtidelig og hyggelig, men altid med stor seriøsitet og interesse for at vende bogens indhold. Mette og Palle, der står for Læseloungen, udvælger spændende og anderledes bøger med stor omhu og kløgt – det er ikke hvilken som helst bog, som vi alligevel nok ville få læst. Igennem stor research finder de meget forskellige bøger, som alle har givet stof til eftertanke – både for os som mennesker og i vores egenskab af ledere. ’Kunstig intelligens, dilemmaledelse i praksis og magt i organisationer’ er nogle af de emner, vi har beskæftiget os med i sidste sæson. Jeg tager med stor glæde en runde mere”.

 

Laeseloungen-logo