Årets ejerleder står med en stærk kernefortælling

Nordkysten A/S er en virksomhed i vækst. Rekruttering, onboarding og fastholdelse af medarbejdere er afgørende for at kunne følge med. For at styrke virkomhedens employer branding, var der er ønske om at skabe en skarp og præcis kernefortælling, der kunne understøtte Nordkystens værdier, ambitioner og særlige styrkepositioner. Med SIAF- procesmodel er vi nu kommet i mål med en ny fortælling, der ikke bare skal indgå i employer branding – men i alt hvad virksomheden kommunikerer – både udadtil og indadtil.

”Vi har i Nordkysten netop afsluttet et spændende samarbejde med Mette Dahl Juelner om at udvikle vores nye kernefortælling. For at finde ind til kernen af, hvem vi er – og hvad der gør Nordkysten til noget særligt – har Mette talt med både vores kunder, vores ledelse og vores medarbejdere. Det har givet et ærligt og nuanceret billede af Nordkysten set både indefra og udefra. Samarbejdet har givet os et klart og stærkt sprog for, hvem vi er, hvad vi står for, og hvorfor vi gør det, vi gør. Det har ikke bare handlet om ord, men om at finde ind til kernen af vores DNA – det, der binder os sammen som mennesker og som virksomhed. En stor tak til Mette Dahl Juelner fra BizBuddy for at skabe et forløb med indsigt, energi og ægte nysgerrighed på Nordkystens verden.” – Frank Schou Kruse, CEO Nordkysten A/S og årets ejerleder i Hovedstaden 2025.