Få en erfaren rådgiver tæt på ledelsen – uden at skulle ansætte en kommunikationschef.
Mange mindre og mellemstore virksomheder har ikke behov for en kommunikationschef på fuld tid. Til gengæld kan behovet for erfaren strategisk sparring være stort – ikke mindst når virksomheden vokser, forandrer sig eller skal sætte en tydeligere retning.
Som fast ekstern rådgiver bliver jeg en tæt sparringspartner for direktøren og ledelsen og lærer samtidig virksomheden, forretningen og kulturen godt at kende.
Jeg hjælper dér, hvor strategi, ledelse og kommunikation mødes. Det kan blandt andet være med ledelseskommunikation, strategiske budskaber, positionering, PR, LinkedIn, større tekster og kommunikation i forbindelse med vækst og forandringer.
Fordelen ved en fast aftale er kontinuiteten. I får adgang til senior kommunikationskompetence, når behovet opstår, og en rådgiver, der allerede kender jeres virksomhed og derfor hurtigt kan omsætte sparring til handling.
En fleksibel aftale, der passer til jeres behov
Jeg tilbyder faste månedlige rådgivningsaftaler. Indhold og omfang aftaler vi ud fra jeres organisation, ambitioner og aktuelle behov.
Har I brug for en erfaren kommunikationsrådgiver tættere på ledelsen?
Lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan et fast samarbejde kunne se ud.