Frygten for at af blive ramt af en shitstorm på de sociale medier, og blive kritiseret for greenwashing, kan betyde at virksomheder helt undlader at fortælle om deres eller fine og veldokumenterede grønne tiltag. De går i ”flyverskjul”, og begår såkaldt greenhusing, fordi de er bange for anklager. Det er ærgerligt, men der findes heldigvis råd for at holde sig inden for reglerne og være i stand til at kunne synliggøre sine tiltag på en lovmæssig og ordentlig måde.

De lover en masse, men efterlever intet
De fleste virksomheder tager et samfundsmæssigt medansvar og ønsker at være en del af den bæredygtige agenda. FN´s 17 verdensmål fra 2015 er blevet et fælles afsæt for en mere bæredygtig udvikling til gavn for mennesker og planeten. Det at være med på den bæredygtige bølge er et hit, men nogle virksomheder anvender positive løfter med grøn samvittighed i deres branding og markedsføringskampagner på de sociale medier uden et reelt indhold, tilstrækkelig dokumentation eller konkret handling. Grøn marketing, kommunikation og branding, på falske præmisser, kaldes populært for greenwashing. Virksomheder, som lover en masse, men efterlever intet. Det skaber et dårligt image, og de risikerer at blive opfattet som både utroværdige og overfladiske. For at undgå ballade og shitstorm på de sociale medier, ser vi nu flere virksomheder gå i ”flyverskjul” – og begår såkaldt greenhusing, hvilket kan være en ærgerlig overreaktion. Hvad kan I gøre for at undgå shitstorm og greenwashing? Viden, dokumentation samt indsigt i de sociale mediers dynamikker hjælper jer med at komme trygt og sikkert ud af jeres skjul.

Kend til dynamikkerne på SoMe
De sociale medier spiller en større og større rolle. Ledere der forstår, hvordan en shitstorm virker på de sociale medier samt kender til dynamikkerne – på godt og ondt – har et forspring. Det er derfor en god idé at følge med i, hvad der sker på de sociale medier, og hvordan de enkelte kanaler virker. Alle virksomheder har fantastiske muligheder for at skabe synlighed og positiv omtale på de sociale medier – og dermed gratis markedsføring. Ligesom kanalerne er effektive til at skabe dialog med virksomhedens omverden. Det er bare ærgerligt, at nogle virksomheder ikke får fortalt om deres gode grønne tiltag og spændende historier, fordi de er bange for at havne i en shitstorm. En ny kvikguide fra Forbrugerombudsmanden hjælper dem og jer på vej.

Kvikguide med lovgivning og retningslinjer
I 2021 kom Forbrugerombudsmanden med en ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring”. Det er en forkortet version af en større vejledning, som beskriver, hvad I skal være opmærksomme på, når I f.eks. fortæller at jeres produkter eller ydelser belaster klimaet og miljøet mindre end andre produkter eller ydelser på markedet. I guiden er der vejledninger i forhold til henholdsvis generelle og konkrete udsagn. De generelle er f.eks. anvendelsen af ord som ”grøn”, ”klimavenlig” og ”bæredygtig”. Her skal I være opmærksomme på at kunne dokumentere disse udsagn ud fra en såkaldt livscyklusanalyse af jeres produkter. De konkrete udsagn er nemmere at dokumentere – og dermed nemmere at markedsføre. Konkret udsagn giver forbrugerne en mere præcis information om produktets klima- eller miljømæssige fortrin.

Er det slut med at skrive bæredygtighed?
Bæredygtighed er et begreb, som vi alle forstår og som mange virksomheder gerne vil markedsføre og brande sig på. Men det er et også et af de generelle ord og betegnelser, som Forbrugerombudsmanden har sat et særligt fokus på. I kan anvende bæredygtighed, hvis I formulerer, at I tilstræber eller har gjort nogle tiltag. Det forudsætter dog, at I har en konkretplan på, hvad I vil gøre – eller hvad I har gjort. Så hav jeres dokumentationer på plads f.eks. klimamål og opnåede certificeringer – og lav en tydelig plan for jeres grønne tiltag. Men husk hele tiden at opdatere jeres miljøudsagn. Måske kommer der en ny teknologisk viden, en ny lovgivning eller måske bedre produkter på markedet, som I skal sammenligne jer med.