De sociale medier har givet os direkte kanaler ud til vores personlige netværk, og vi deler historier, som både handler om, hvad vi laver i vores fritid, og hvor vi arbejder. Undersøgelser peger på, at vi helst vil læse historier, der er delt med venner eller familie. Der er sket en sammensmeltning mellem vores privat- og arbejdsliv. Fortællingen om det sted, hvor vi arbejder styrker vores personlige identitet, og vi er derfor i højere grad villige til at dele virksomhedens brand og historier med vores netværk. Medarbejderne tager så at sige virksomhedens brand med sig ud på de sociale medier. Trykker jeres medarbejdere på jeres ”like”, når jeres virksomhed fortæller historier på det sociale medier?
Engagerer jeres medarbejdere sig i jeres historier?
Vi er blevet mere døve over for de for klassiske reklamer. Vi lytter i højere grad efter egne netværks anbefalingerne. Kommunikationen på de sociale medier er nu en vigtig del af virksomhedens aktiviteter, hvor likes, shares og kommentarer kan være afgørende i ønsket om at få at budskaberne helt ud til forbrugerne. Ét af de nyere begreber ”employee advocacy” handler om at engagere og motivere medarbejdere i virksomhedens brand på de sociale medier. Målet er at skabe digitale brand ambassadører i medarbejderstaben. Men hvordan gør man?
Employee advocacy og digitale brand ambassadører
Det gælder om at få sat medarbejderne i centrum af virksomhedens kommunikation. Første skridt er at sikre, at ledelsen bakker op. Det er ledelsens ansvar at passe på virksomhedens brand og sørge for at lave en strategi for employee advocacy – herunder retningslinjer, vejledning og ressourcefordeling. Nogle virksomheder indgår samarbejde med professionelle bloggere eller influencers for at få skabt historier og synlighed omkring virksomhedens brand og budskaber. Dette kan virke kortsigtet. I stedet kunne der ligge et langt større potentiale i at engagere egne medarbejde og gøre dem til digitale brand ambassadører.
Klare retningslinjer
Visionen om at skubbe virksomhedens historier ud via medarbejderne kræver stor tillid og en tro på, at ens kollegaer vil være med til at skabe en positiv branding. Hvis virksomheden ikke har en decideret kommunikationsansvarlig, skal der allokeres tid til, at medarbejderne får skabt historierne og får lavet opdateringerne. Her vil konkrete retningslinjer omkring indhold og frekvens være fordelagtig. Men der skal være en respekt for de medarbejder, som ikke ønsker eller har evnerne til at være med. For at undgå at de forkerte historier slipper ud, når kontrollen lægges over til medarbejderne, skal ledelsen sikre, at virksomhedens kernefortælling og værdisættet er godt forankret.
Hvem skal med på holdet?
Det skal være frivilligt om man som medarbejder vil deltage aktivt i et employee advocacy program. For nogle medarbejdere kan det være grænseoverskridende at skulle dele virksomhedens historier til eget netværk. Ingen medarbejdere skal føle sig presset til at sprede virksomhedens opdateringer. Dem som deltager vil typisk være de medarbejdere, som ved at virksomheden, og det personlige brand smelter sammen. Og der skal altid være en balance i antallet af historier, så følgere ikke føler sig spammet. Indholdet skal være vinklet skarpt i forhold til virksomhedens kernefortælling.
Hvem gør hvad?
Virksomhedens historier kan enten være skabt af den kommunikationsansvarlige, et eksternt bureau eller i bedste fald af medarbejderne selv. Nogle af de historier, som virksomhedens egen medarbejdere kan poste, er dem, hvor medarbejderne deler deres faglige erfaring og viden. Det kan f.eks. være gode råd om anvendelsen af et produkt, eller hvordan de har skabt tilfredse kunder ved at yde et særlig højt serviceniveau. Disse medarbejdere går således i front i forhold til ”best pracice” employee advocacy.