En pressemeddelelse er en kort tekst, der sendes ud til pressen. Journalister og redaktører på de forskellige medier har travlt. Derfor skal jeres pressemeddelelser være så præcise, relevante og brugbare som muligt. I skal tænker over, hvordan I vinkler jeres historier og målretter jeres meddelelse i forhold til mediernes læsere, lyttere eller seere. Men hvilke regler gælder? Hvad er en vinkel? Og hvad indeholder en god pressemeddelelse?

Ingen salgstaler – fokus på objektivitet
Det at arbejde med at skabe historier i medierne via pressemeddelelser kan trænes. Er I dygtige til at udforme og formulere dem, er der en rimelig sandsynlighed for, at de vil blive modtaget positivt. Men der er mange om buddet, og redaktionerne har stramme deadlines. En pressemeddelelse skal være så objektiv som mulig. Jo mere jeres formuleringer og vinkling ligner en journalistisk artikel eller nyhed, jo bedre. Husk at pressemeddelelsen aldrig må fremstå som en salgstale. En gennemarbejdet og relevant historier kan fint have en reel chance for at blive gengivet – stort set uden ændringer. Særligt hvis I er gode til at vikle jeres budskaber.

”Vi vil fortælle at …”
En vinkel er den skarpeste version af pointen i jeres pressemeddelelse. Typisk vil en pressemeddelelse ikke være længere end en A4-side. I skal derfor være helt præcise med, hvad I vil fortælle. Et godt råd kunne være, at I tager udgangspunkt i disse sætning, som I kort skal svare på: ”Vi vil fortælle at …” og ”Det vil vi fordi …”. På den måde tvinger I jer selv til at stille endnu skarpere på jeres bærende budskab. Hvis redaktionen finder jeres vinkling og historie interessant, kan det være, de vil høre mere og skrive en lidt mere uddybende artikel om jer. Selve opbygningen af pressemeddelelsen kan I også arbejde med.

Som en pyramide
Når I opbygger jeres pressemeddelelse, kan I tænke den som en pyramide. Det vigtigste kommer først. Dernæst uddybning, nuancer og til sidst eksempler. Det er altid godt at have en fængede overskrift – kaldet rubrik. Denne kan I også skrive ind i emnefeltet, når I mailer jeres pressemeddelelse. Notér altid, at det er en pressemeddelelse og angiv dato. Under rubrikken er en såkaldt underrubrik. Her folder I historien og vinklen ud ganske kort. Formålet med underrubrikken er at give modtageren lyst til at læse resten. Når rubrik og underrubrik er klar, skal I tænke over anslag, krop og faktaboks.

Anslag, krop og faktaboks
Et anslag i en pressemeddelelse er der hvor I fastsømmer og beviser jeres nyhed. Det kan være I skal starte med at komme med nogle faktuelle tal eller måske italesætte nogle problematikker, som understøtter jeres vinkel. Herefter kommer den såkaldte krop i jeres pressemeddelelse. Det er her I folder historien lidt mere ud og underbygger den med gode citater fra relevante og interessante kilder. Sidst, men ikke mindst, skal I anføre kontaktinfo. Gør det let for modtageren at kunne få fat I jer for yderligere spørgsmål. Angiv f.eks. e-mail adresse og mobilnummer. Refererer I til eksterne kilder, som indgår som citater i jeres pressemeddelelse, skal disse kontaktdata også fremgå, og de eventuelle kilder I citerer skal naturligvis orienteres, såfremt de bliver kontaktet.

Op på hesten igen!
Hvis det ikke lykkedes jer at få bragt jeres historier i de ønskede medier, kan det være I skal kigge nærmere på de fem kriterier, som journalister selv arbejder ud fra (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt). Det kan også være, at det har været særligt mange interessante og vigtige historier lige netop den periode, I har sendt ud i. Der er jo ikke uanede spaltepladser eller sendetider på de forskellige medier. Men fortvivl ikke. Anvend jeres pressemeddelelse på jeres egne kommunikationsplatforme (nyhedsbreve, website, SoMe etc.) og forsøg igen. Medierne vil altid gerne høre jeres historier – særligt hvis de er gennemarbejdede, relevante og ikke fremstår som en salgstale.