Branding er virksomhedens særlige profil. Målet er at skabe et afsæt, hvor I på en positiv måde skiller jer ud fra jeres konkurrenter. De sociale medier har åbnet op for nye muligheder at markedsføre og positionere jeres produkter eller ydelser på. Branding retter sig ikke kun mod jeres kunder, men mod alle jeres interessenter. Et stærkt brand kan have en positiv indvirkning på jeres virksomhedens markedsværdi. Men hvad er fundamentet for et stærkt brand?

Hvis er hvis?
Begrebet branding kommer oprindeligt fra USA, hvor de amerikanske kvægavlere brændemærkede deres kvæg for at kunne kende forskel på bestanden. Samme formål gælder når jeres kunder og andre interessenter skal kende jer i forhold til jeres konkurrenter. I princippet er det underordnet om I er er på et marked med ingen, få eller mange konkurrenter. I bør altid tage stilling til, hvordan I vil positionere jer og med hvilke overbevisninger. Formålet er, at I skal ”brænde” positivt igennem overfor jeres omverden og alle jeres interessenter.

Styrkepositioner og følelser
Nogle af de første virksomheder, som målrettet arbejdede med branding var Levi´s og Coca-Cola tilbage i 1950´erne. Deres tilgang var anderledes for deres tid, da de i højere grad kommunikerede livsstil frem for produktet. Alle typer virksomheder kan arbejde målrettet med at styrke deres brand. Det gælder om at få identificeret virksomhedens særlige styrkepositioner; turde tale væk fra egenskaber og funktioner samt fokusere mere på de følelsesmæssige fordele. Redskabet og fundamentet for jeres branding er jeres virksomheds kernefortælling og DNA. Hvad er I kendte for? Hvem er I noget for? Hvad er I særligt dygtige til? Hvad er jeres ambitioner? Kernefortællingen identificerer jeres særpræg og hjælper jer med at sætte spot på, hvad I særligt skal vise, tale op og brande.

Fra sprog til logo og billeder
Det er ledelsens ansvar at få udarbejdet en tydelig fortælling, der kan anvendes i jeres brandingarbejde. Styrkepositionerne, værdierne og visionen bør samles i en særlig kernefortælling, som alle jeres interessenter kan forstå. Teksten og formuleringerne i kernefortællingen, som typisk er mellem 200-400 ord, skaber fundamentet for den målrettede markedsføring, branding og kommunikation. Fortællingen skal ses som et supplement til virksomhedens overordnede strategi og vil fungere som den sproglige sammenhæng, der skal forstås både internt som eksternt. Når I har styr på fortællingen, vil I opleve, at det er meget lettere at kunne briefe grafikere, hvis I er i gang med at skabe en ny visuel identitet – f.eks. nyt logo eller ny designmanual. Ligesom en fortælling hjælper med at underbygge historier med billedmateriale og andre virkemidler, som understøtter jeres særlige styrker, position og brand. Ofte er det en visioner og engageret ledelse, der står bag de virksomheder, som forstår at opbygge stærke brands. Derudover kræver en succesfuld branding en form for vedholdenhed, nøje fokus, målrettede strukturer og en klar organisering. Man kommer ikke sovende til en stærk position. Det kræver hårdt arbejde, men med en tydelig kernefortælling er i allerede godt i gang.