Kernefortællingen skaber sammenhæng, klarhed og retning

Mit navn er Mette Dahl Juelner. Jeg ejer BizBuddy og er ekspert i at skrive kernefortællinger for alle typer virksomheder inden for alle slags brancher. En stærk kernefortælling handler om meget mere end branding og marketing. Fortællingen skaber sammenhæng, giver klarhed og sætter retning. Målet er, at både medarbejdere og kunder ved, hvad I står for, hvad I er særligt gode til – og hvor I er på vej hen. Jeg giver jer et konkret redskab, så I kan kommunikere langt mere tydeligt til både jer selv og til jeres omverden.

Mit arbejde med at komme frem til jeres kernefortælling er bygget op omkring SIAF-modellen™, som jeg har udviklet og anvendt med stor succes i mange år. Procesmodellen afdækker jeres virksomheds særlige dna og styrkepositioner. Og så udfordrer den jeres “hjemmeblindhed” ved at give jer et sundt ude-fra-og-ind perspektiv. Både fra mig, men især også fra jeres vigtigste interessenter. Når jeg arbejder sammen med jer, handler det om at lytte og forstå – hurtigt og præcist. Jeg er god til at spotte potentialer, også dem I måske ikke har fået øje på selv, og omsætte dem i en fortælling.

Jeg har stor erfaring med at undervise og holde oplæg om emnet. Min ambition er at udbrede kendskabet til kernefortællingen og dens afgørende betydning for virksomhedens succes. Jeg arbejder målrettet på at blive opfattet som én af de førende eksperter på området, og er derfor i gang med at skrive en bog. Der dykker ned i emnet og giver konkrete værktøjer til, hvordan I selv kommer i mål med jeres kernefortælling. Jeg ser frem til at skrive endnu flere kernefortællinger og holde endnu flere inspirationsoplæg og workshops, hvor jeg kan dele min viden og erfaring.

 

 

Profil og baggrund
Mette Dahl Juelner har en bred kommerciel baggrund bl.a. som marketingchef hos TV 2 og mediaplanlægger hos OMD A/S. Mette er uddannet inden for markedsføring og kommunikation, og hun har en Mastergrad i Oplevelsesledelse (RUC) samt gennemført en Executive Bestyrelsesuddannelse fra CBS. Hun er bidragsyder til en række fagbøger om branding og innovation og er fast skribent for Erhvervsavisen Nordsjælland om strategi og kommunikation. Mette afvikler workshops for IvæksætterDanmark og Erhvervhus Hovedstaden, er foredragsholder hos YouandX og har afholdt kurser for Børsen Masterclass i positionering og kernefortælling Positionering – Borsen Uddannelse

Kernekompetencer:

  • Formulering af virksomhedens kernefortælling/DNA
  • Implementeringsplan og eksekvering af virksomhedens kernefortælling/DNA (internt og eksternt)
  • Kommunikationsrådgivning, branding og PR
  • Udarbejdelse af kommunikationsstrategi og -plan
  • Workshops og oplæg (strategiprocesser, kommercielle aktiviteter, kernefortællingen, arketyper og salgspitch)