Brug kræfterne på de rigtige kunder

Tirsdag den 14. april underviser BizBuddy iværksætter og start-up virksomhedsledere. Undervisningen afvikles for Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP)

Mange iværksættere definerer deres målgruppe for bredt og har derfor ikke fokus på de rigtige kunder. Workshoppen giver dig en række metoder til at udvælge de kunder, du får mest ud af. Vi arbejder med at definere den særlige værdi, du tilbyder dine kunder, holdt op mod hvad kunderne værdsætter og vil betale for. Og vi fokuserer på, hvilke markeder der findes og hvilken position du kan og vil indtage. Efter workshoppen kan du definere de kunder, der giver størst værdi og skiller dig ud.

Workshoppen omfatter:

  • Værdiskabelse: Bliv skarp på hvilken værdi du skaber for dine kunder
  • Segmentering af kunder: Hvordan gør du og hvordan finder du dine favoritkunder?
  • Brancher/markeder: Kort introduktion til forskellige måder at få mere viden
  • Markedsvalg: Hvordan vælger du de mest attraktive markeder?
  • Konkurrenceparameter: Hvordan adskiller din løsning sig fra konkurrenternes?
  • Positionering: 6 generelle valgmuligheder
  • Redskaber til simpel research: Hvad er det dine kunder værdsætter og gerne vil betale for?

Workshoppens målgruppe

Iværksættere som ønsker at arbejde målrettet med deres markedsposition og kundesegmenter.

Du møder:

Mette Dahl Juelner, ejer af BizBuddy
Mette har tidligere arbejdet som marketingschef hos TV 2 og været mediaplanlægger hos OMD A/S. Derudover har hun salgserfaring fra mediebranchen, og hun har gennem en årrække vejledt små og mellemstore virksomhedsejere i forretningsudvikling. Nu driver hun sin egen virksomhed, BizBuddy, hvor hun rådgiver i salg, kommunikation, service og markedsføring samt event- og konferenceudvikling. Mette har blandt andet en Mastergrad i Oplevelsesledelse fra RUC.

BizBuddy underviser erhvervsskoleelever

BizBuddy er inviteret til at kick-starte et undervisningsforløb på Erhvervsskolen i Helsingør. To hold 2. g klasser skriver i disse uger på en virksomhedscase, og den lokale avis “Helsingør Dagblad” er casen. BizBuddy har præsenteret eleverne for et oplæg omkring mediebranchen samt avisbranchens særlige udfordringer i en digital og global verden. Eleverne arbejder nu videre på opgaven og giver deres bud på hvad Helsingør Dagblad´s berettigelse er i en dynamisk medieverden, hvor kampen om læserne er hård.

Helsingør Dagblad følger eleverne. Læs artiklen om virksomhedscasen her: Erhvervsskolen 2015

 

Die Herren og markedsføring på de sociale medier

“Jeg har indgået et samarbejde med Mette Dahl Juelner fra firmaet BizBuddy, som hjælper virksomheder med forretningsudvikling, markedsføring, salg og kommunikaton. Mette er ved at tilknytte en kreds af foredragsholdere til BizBuddy og mit indlæg er at beskrive hvordan Die Herren dagligt og seriøst benytter de sociale medier i deres markedsføring. Ud over inspiration til andre om hvordan de kan benytte mediet – vil jeg spille nogle af de største U2-sange med min akustiske guitar. Altså en spændende blanding af inspiration og underholdning”, siger Morten Marcher, forsanger i Die Herren. Læs mere om Mortens foredrag her.

morten

 

BizBuddy medieomtale i Erhverv Nordsjælland

“Tidligere marketingchef på TV 2 og projektchef hos Vækst & Viden Helsingør er gået solo. Hun vil hjælpe firmaer med at få deres produkter optimalt på vej”.

Læs hele artiklen fra Erhverv Nordsjælland (Frederiksborg Amts Avis) her:

FAA Erhverv feb 2015

Camilla Andersen foredragsholder hos BizBuddy

Camilla Andersen (tidligere elitehåndboldspiller), direktør i Travel Sense er en af BizBuddy´s foredragsholdere.

LÆS MERE