Podcastmarkedet har udviklet sig voldsomt de seneste fem år. En rapport fra DMJX viser, at 43 % af befolkningen mellem 18 og 75 år lytter til podcasts. Podcasts er ikke længere forbeholdt radiostationer. Flere virksomheder anvender podcasts som en kommerciel kommunikations- og markedsføringskanal, hvor der er begrænset støj og en unik mulighed for at lave indhold rettet mod brugerne. Nogle virksomheder vælger at producere indhold selv, mens andre ser en mulighed for at sponsere fortællinger og podcasts som understøtter egne værdier og identitet. Hvordan kunne I anvende mediet, og hvordan kommer I i gang?

Personal On Demand Casting
En podcast (Personal On Demand Casting) er et program, som kan høres på mobil, computere eller andre elektroniske devices – når det passer lytteren. Typisk kender vi podcasts som et radioprogram, der er blevet sendt i radioen, som vi efterfølgende kan downloade og høre, når vi vil. Flere bureauer har specialiseret sig i at producere podcasts, men en podcasts kan også bare være et par personer, som tænder for mikrofonen og taler om det, eller de, temaer, som optager dem. Længden på podcasts varierer. De fleste varer mellem 20 og 30 minutter. Det mest specielle ved podcast er eksponeringssituationen. Mange lytter mens de foretager sig forskellige ting (f.eks. på gåture, i bilen, foran computeren). Intensiviteten af lytningen skaber derved en større nærvær og intimitet.

Skab forretning via podcasts
Mediet er blevet så populært og udbredt i befolkningen, at podcastbureauerne i stigende grad kan målrette indhold mod særlige målgrupper. De store podcastplatforme, som f.eks. Spotify, Apple og Amazon, kæmper om markedet. De ser gode muligheder i at skabe en forretning på en mere organiseret måde med eksklusivt og betalt indhold. Hidtil har podcastmarkedet været et frit og uafhængigt marked, hvor alt indhold var tilgængeligt for alle. Nu har flere virksomheder spottet kommercielle muligheder for at få de travle forbrugere i tale gennem målrettede podcasts. Enten sponseret indhold eller via egenproduktion.

Tillid og troværdighed
Flere virksomheder anvender i stigende grad podcasts som en del af deres markedsførings- og kommunikationsindsats. De ser fordele i at kommunikere på en anden og mere intim måde – uden støj og måske endda langt mere målrettet. Nogle vil måske endda påstå, at podcasts virker mere kontaktskabende og kan være med til at opbygge tillid og troværdighed hos modtageren på en mere tilbagetrukket og ydmyg måde. Men hvad kan I bruge reelt bruge mediet og kanalen til, og hvordan kommer I i gang?

Videndeling, debatter og aktuelle udfordringer
Der er mange muligheder for at skabe interessant og relevant indhold for jeres virksomhed via podcasts -overfor kunder, samarbejdspartnere og endda medarbejdere. Mediet er oplagt til videndele, og I kan inspirere med bestemte emner og problemstillinger via jeres faglighed og ekspertise. I kan skabe debatter – både inden for jeres fag felt, men også i forhold til aktuelle udfordringer. Ligesom I kan dele tips og tricks. Måske vil jeres kunder endda dele deres erfaringer i mødet med jer. Endelig kan I anvende mediet til kurser og undervisning, som også kunne være rettet indadtil i organisationen.

Professionel hjælp eller ej?
Men for at skabe et så professionelt indhold som muligt, kan det være, at I bør alliere jer med nogle personer eller virksomheder, som har særlig viden, ekspertise og erfaring med mediet. Ønsker I selv at lave podcasts, skal I naturligvis have et teknisk set up. Det behøver hverken at være omkostningstungt eller besværligt. Mange kommer langt ved at investere i en god USB-mikrofon og anvende gratis software til lydredigeringen. Det vigtigste er, at I finder en vej og et koncept for jeres podcasts. Hvad skal mediet understøtte i jeres kommercielle strategi? Hvordan skal tonen være? Hvilke værdier og identitet, vil I underbygge? Hvor mange vil I producere, og hvor lange skal de være? Skal der være en variation at både jer og eksterne gæster? Hvornår vil I udkomme med jeres podcasts? God fornøjelse med at blive klogere på det nye medie. Måske er det her I får mulighed for at komme i endnu bedre kontakt med jeres kunder på en anden og mere kreativ måde.

Frygten for at af blive ramt af en shitstorm på de sociale medier, og blive kritiseret for greenwashing, kan betyde at virksomheder helt undlader at fortælle om deres eller fine og veldokumenterede grønne tiltag. De går i ”flyverskjul”, og begår såkaldt greenhusing, fordi de er bange for anklager. Det er ærgerligt, men der findes heldigvis råd for at holde sig inden for reglerne og være i stand til at kunne synliggøre sine tiltag på en lovmæssig og ordentlig måde.

De lover en masse, men efterlever intet
De fleste virksomheder tager et samfundsmæssigt medansvar og ønsker at være en del af den bæredygtige agenda. FN´s 17 verdensmål fra 2015 er blevet et fælles afsæt for en mere bæredygtig udvikling til gavn for mennesker og planeten. Det at være med på den bæredygtige bølge er et hit, men nogle virksomheder anvender positive løfter med grøn samvittighed i deres branding og markedsføringskampagner på de sociale medier uden et reelt indhold, tilstrækkelig dokumentation eller konkret handling. Grøn marketing, kommunikation og branding, på falske præmisser, kaldes populært for greenwashing. Virksomheder, som lover en masse, men efterlever intet. Det skaber et dårligt image, og de risikerer at blive opfattet som både utroværdige og overfladiske. For at undgå ballade og shitstorm på de sociale medier, ser vi nu flere virksomheder gå i ”flyverskjul” – og begår såkaldt greenhusing, hvilket kan være en ærgerlig overreaktion. Hvad kan I gøre for at undgå shitstorm og greenwashing? Viden, dokumentation samt indsigt i de sociale mediers dynamikker hjælper jer med at komme trygt og sikkert ud af jeres skjul.

Kend til dynamikkerne på SoMe
De sociale medier spiller en større og større rolle. Ledere der forstår, hvordan en shitstorm virker på de sociale medier samt kender til dynamikkerne – på godt og ondt – har et forspring. Det er derfor en god idé at følge med i, hvad der sker på de sociale medier, og hvordan de enkelte kanaler virker. Alle virksomheder har fantastiske muligheder for at skabe synlighed og positiv omtale på de sociale medier – og dermed gratis markedsføring. Ligesom kanalerne er effektive til at skabe dialog med virksomhedens omverden. Det er bare ærgerligt, at nogle virksomheder ikke får fortalt om deres gode grønne tiltag og spændende historier, fordi de er bange for at havne i en shitstorm. En ny kvikguide fra Forbrugerombudsmanden hjælper dem og jer på vej.

Kvikguide med lovgivning og retningslinjer
I 2021 kom Forbrugerombudsmanden med en ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring”. Det er en forkortet version af en større vejledning, som beskriver, hvad I skal være opmærksomme på, når I f.eks. fortæller at jeres produkter eller ydelser belaster klimaet og miljøet mindre end andre produkter eller ydelser på markedet. I guiden er der vejledninger i forhold til henholdsvis generelle og konkrete udsagn. De generelle er f.eks. anvendelsen af ord som ”grøn”, ”klimavenlig” og ”bæredygtig”. Her skal I være opmærksomme på at kunne dokumentere disse udsagn ud fra en såkaldt livscyklusanalyse af jeres produkter. De konkrete udsagn er nemmere at dokumentere – og dermed nemmere at markedsføre. Konkret udsagn giver forbrugerne en mere præcis information om produktets klima- eller miljømæssige fortrin.

Er det slut med at skrive bæredygtighed?
Bæredygtighed er et begreb, som vi alle forstår og som mange virksomheder gerne vil markedsføre og brande sig på. Men det er et også et af de generelle ord og betegnelser, som Forbrugerombudsmanden har sat et særligt fokus på. I kan anvende bæredygtighed, hvis I formulerer, at I tilstræber eller har gjort nogle tiltag. Det forudsætter dog, at I har en konkretplan på, hvad I vil gøre – eller hvad I har gjort. Så hav jeres dokumentationer på plads f.eks. klimamål og opnåede certificeringer – og lav en tydelig plan for jeres grønne tiltag. Men husk hele tiden at opdatere jeres miljøudsagn. Måske kommer der en ny teknologisk viden, en ny lovgivning eller måske bedre produkter på markedet, som I skal sammenligne jer med.

Digitalisering er i rivende udvikling, og den fik et ekstra skub under Corona-pandemien. Vi handler, kommunikerer og ordner flere og flere ting over nettet. Mange virksomheder nedprioriterer dog stadigvæk arbejdet med den digitale strategi og har måske slet ikke overvejet, at få digitalisering integrereret som en naturlig del af forretningsstrategien. De virksomheder risikerer at miste kunder og markedsandele. Vil I bevare en stærk position på jeres marked, kan det være afgørende, at I følger med i omverdens digitale behov, den digitale udvikling og ikke mindst jeres konkurrenters digitale aktiviteter.

Styrk jeres online tilstedeværelse
Ønsker I at følge med i den digitale transformationsrejse, kræver det, at I bevidst arbejder med strategiarbejdet ud fra et digitalt udgangspunkt. Den digitale strategi skal integreres i forhold til jeres overordnede forretningsmål, så I når jeres mål og får succes med jeres online tilstedeværelse. Den digitale strategi gør det muligt at optimere og samle jeres indsatser omkring f.eks. markedsføring, sociale medier og indhold. Delelementer, der tilsammen udgør jeres samlede digitale strategi – baseret på data. Men hvordan kommer I i gang, og hvilke proceselementer kan I kigge på?

Nuværende situation, ansvarsfordeling og mål
Først og fremmest bør I starte med at få et grundigt indblik i forhold til jeres nuværende situation. I kunne starte med at kigge på, om jeres digitale indsats er alligened med jeres forretningsstrategi. I bør også præcisere, hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen af den digitale strategi. Ligesom I bør afdække de interne arbejdsgange og få overblik over de processer, der følger med. Derudover skal I formulere nogle klare mål for jeres digitale indsats. Det kan være, I ønsker flere følgere på SoMe, et højere trafiktal på websitet eller måske flere nye kundeleads. Jeres ambitionsniveau skal naturligvis matche jeres budget.

Konkurrenternes digitale styrker og målgruppens digitale tilstedeværelse
Det er også vigtigt, at I få et indblik i konkurrencesituationen. Hvad er jeres konkurrenters styrker og svagheder? Hvordan arbejder de med online markedsføring, sociale medier, e-mail kampagner etc.? Der kan være en idé at udarbejde en decideret markedsanalyse, som giver jer et vigtigt indblik i de aktiviteter, behov og adfærd, som hersker på jeres marked – og inden for jeres branche. Derudover er det afgørende, at I får lavet en analyse, der viser hvordan jeres målgruppes digitale tilstedeværelse er, og hvordan deres online rejse ser ud med alle væsentlige kontaktpunkter (f.eks. inspiration, research, køb, genkøb etc.). Derfra har I en større mulighed for at være langt mere præcise, når I skal vælge de digitale kanaler. Her skal I naturligvis være ret opmærksomme på, at der hele tiden kommer nye kanaler til – og at målgruppens favoritkanaler kan ændre sig.

Hvad skal I fortælle?
Endelig er det vigtigt, at I får skabt godt og relevant indhold på jeres digitale platforme. Hvad vil I fortælle? Hvilke budskaber er relevante, fængende og involverende for jeres målgruppe? Hvilke visuelle virkemidler kan I tage i brug? Tag udgangspunkt i jeres virksomheds kernefortælling. Den sætter retning for både visuelle virkemidler og klare hovedbudskaber. Når den digitale strategi er på plads, skal I have styr på, hvem der gør hvad. Implementering er en væsentlig del af jeres succes med jeres digitale indsatsområder. Hvis I ikke får forventningsafstemt, fordelt rollerne eller får skabt internt ejerskab, risikerer I at jeres digitale strategi fejler. Sørg derfor for at have hele organisationen med – og få skab en fælles forståelse for, at en digital strategi bringer jer videre i jeres ønske om at skabe mere forretning.

Markedsføring drejer sig basalt set om at tilfredsstille kundernes behov og ønsker. Men kunderne er forskellige og dermed langt fra homogene i forhold til ønskerne til vores produkter eller services. Vil I forbedre jeres markedsføringsindsats, kan I med fordel opdele jeres kunder i nogle ensartede grupper – såkaldte segmenter. Men hvilke relevante segmenteringskriterier kan I anvende? Og hvad er forskellen på kriterierne samt købsadfærden i forhold at ramme enten personer eller virksomheder?

Et vigtigt strategisk valg
Segmentering er en analytisk proces, som identificerer homogene grupper blandt potentielle kunder. En segmenteringsproces er et strategisk værktøj i forbindelse med valg af, hvilke kundesegmenter det særligt kan betale at markedsføre sig overfor. Det er de færreste virksomheder som vil opfatte hele markedet som homogent, fordi kundernes præferencer er forskellige. Og opdeler I ikke jeres kunder i segmenter, risikerer I at ramme forbi og smide en masse markedsføringskroner efter de forkerte modtagere. Segmentering går ud på at opdele grupper af kunder med nogenlunde samme behov og ønsker. Segmenteringskriterierne er meget forskellige i forhold til om I ønsker at markedsføre jer overfor personer eller virksomheder.

Segmentering overfor personer (BtC)
Vi forbrugere ændrer behov og ønsker over tid. Vi udvikler os livet igennem. Både biologisk og mentalt. Og vores livsfaser er er meget forskellige. Livssituationen for en yngre person er meget forskellig fra en ældre person. Det kan derfor være en god idé at opstille nogle kriterier i forhold til demografiske variabler som f.eks. køn, alder, uddannelsesniveau og indkomst. Geografi kan også være relevant at kigge nærmere på. Selvom Danmark er et ret lille land, så er vi opdelt i nogle geografiske områder, der igennem årtier har udviklet forskellige kulturer og identiteter. Ligesom livsstil og personlighed kan være forskelligt. Hvis I ønsker at få afdækket disse mere præcist, tilbyder større analyseinstitutter rapporter og særkørsler.

Forbrugsadfærd
Jeres markedsføringsindsats handler både om at overbevise kunderne om at købe første gang, men især om at holde på kunderne. Men hvordan er jeres kunders adfærd? I kunne starter med at kigge nærmere på forbrugsraten. Forbrugsraten er et udtryk for hvor meget kunderne køber pr. periode. Er de heavy, light eller medium users? Ligesom det ville være interessant at se nærmere på kundernes forbrugsanledninger. Hvornår vil kunderne særligt købe og forbruge jeres produkt eller ydelse? Internettet og sociale medier har ændret købsadfærden hos mange forbrugere. Derfor har mange virksomheder et særligt fokus på hele kunderejsen, hvor de forener kommunikationskanaler (f.eks. tv og sociale medier) med salgskanaler (butikker og webshops).

Segmentering overfor virksomheder (BtB)
Hvis I skal markedsføre jer overfor virksomheder, vil I udvælge lidt andre segmenteringskriterier end dem I udvælger overfor personer. Her vil branche være et naturligt segmenteringskriterie. Ligesom størrelsen på virksomheden og beliggenhed være væsentlige kriterier at inddrage. Beliggenhed er f.eks. relevant hvis I har sælgere i marken, som skal besøge virksomhederne.

Købsadfærden hos virksomheder
Købsadfærden i virksomhederne er også meget anderledes end hos personer. Her bør I kigge nærmere på, hvordan virksomhedens magtstrukturer og organisering ser ud. Detailhandlen har f.eks. centraliseret deres indkøbsfunktion og stiller som regel ganske store krav til leverandørerne. Det kan også være, at der er nogle forudsætninger fra kunderne om certificeringer, bæredygtighed og særlige servicekontrakter. Ligesom der kan være stor forskel i forhold til købskriterierne. Drives virksomheden af pris, kvalitet, service eller måske noget helt andet.

Omskiftelig verden
Det er en kreativ proces at definere segmenteringskriterierne, og det kræver samtidig en del informationsindsamling. Står I med et nyt produkt eller ydelse, kan det være udfordrende, da I ikke har historikken med jer. Her må I udtænke kriterierne og i højere grad forestille jer, hvem der ville have størst glæde af jeres ydelse eller produktets egenskaber. Har I allerede mange års erfaringer på et marked, vil I sandsynligvis have en del datamateriale, I kan støtte jer til. Men vær opmærksom på at verden er omskiftelig, og jeres kunder kan se meget anderledes ud i dag end i går.

I omskiftelig verden med nye agendaer, usikkerhed og uforudsete problematikker, kan det være udfordrende at skabe efterspørgsel og bevare evnen til at tiltrække kundernes opmærksomhed. Måske er det vigtigere end nogensinde, at I får indsamlet en dyb og bred viden om jeres situation og marked for at stå endnu stærkere i konkurrencen om kunderne. Men hvordan gør I? Og hvad skal I være særligt opmærksomme på?

Lav en plan for jeres markedsanalyse
En virksomhed skal ikke blot kende markedssituationen, som den er nu, men også hvordan den kan tænkes at udvikle sig i fremtiden. Både på kort og langt sigt. Makrofaktorer ændrer sig hele tiden, og jeres virksomheds omverden kan både udfordre og åbne for nye muligheder. Det er nok umuligt at opnå fuld indsigt og generere alle relevante informationer, men I kommer langt, hvis I arbejder struktureret og lykkes med at gennemføre en målrettet markedsanalyseproces. Den proces består overordnet af fem trin: Problemformulering/mål, analyseplan, informationsindsamling, analyse af informationerne og præsentation af analysens resultat.

Hvad er jeres problem?
Først og fremmest bør I få klargjort, hvad jeres virksomheds særlige problemfelt er. Det kan være, I har oplevet et vigende salg, at der er kommet nye konkurrenter på markedet eller måske har I ikke har været gode nok til at arbejde med jeres kommunikationskanaler. Et godt råd ville være at omskrive målene som spørgsmål i problemfeltet. F.eks. Hvordan sikrer vi os, at vi styrker vores markedskommunikationsindsats på vores kanaler? Hvordan styrker vi vores position i forhold til vores konkurrenter?

Det handler om at balancere problemformuleringen, så den hverken bliver for bred eller for snæver. Jeres problemformulering er styrende for processen. Det er samtidig vigtigt, at I tydeligt får afgrænset jer til de væsentligste og mest relevante faktorer. Sidst men ikke mindst bør I opstille helt konkrete analysemål. F.eks. ”Analysen skal give information om andele af ”kender/ikke kender” – i det tilfælde I ønsker at arbejde med jeres kendskabsgrad.

Hypoteser, tabeller og sammenhænge
Der er overordnet tre typer informationsindsamlinger. Den eksplorative, som er ret overordnet billede af, hvad der rører sig i markedet – og som hjælper jer med at udforme spændende hypoteser, som I kan undersøge nærmere. Den deskriptive undersøgelse er den mere kvantitative metode. Her kigger I f.eks. kigger på den demografiske sammensætning og på markedsandele. Den del bidrager som ofte med tabeller, diagrammer og andet grafik. Endelig er der den kausale undersøgelse, hvor I kigger på sammenhænge. Det kunne f.eks. være, at I vil undersøge hvordan en prisstigning på x % påvirker omsætningen. Når I laver en plan for jeres analysearbejde, skal I overveje, hvilken eller hvilke metoder I særligt vil anvende – og dernæst sætte både retning og ramme for praktisk gennemførsel, tid og omkostningsniveau.

Informationsindsamlingen kan gå amok
Der findes et hav af informationer og data derude. Og en masse metoder at tilgå dem på. Det er vigtigt, at I gør jer klar på, hvor omkostningstung den del skal være og hvilke metoder, der passer jer og jeres problemstilling bedst. I sidder helt sikkert selv inde med en del data, som I kan bruge. Mange virksomheder får også egne sælgere og distributører til hjælpe sig med informationsindsamling. Andre virksomheder, især detailhandel og hotelbranchen, hyrer såkaldte ”mystery shoppere ” for at få eksterne input, nye observationer og andre vurderinger. Endelig er der tilgang til en masse rapporter, panel- og omnibusundersøgelser hos diverse analysebureauer. Derudover kan I indsamle primære data ved hjælp f.eks. fokusgrupper, observationer, spørgeskemaundersøgelser eller interviews. Mulighederne er mange. Derfor bør I være meget bevidste om det materiale, som giver bedst mening for jer. I bør også præcisere, hvad kan I selv klare – og hvad I skal have ekstern hjælp til.

Analyse af information, resultatet og beslutninger
Når I har fået indsamlet alle relevante informationer, skal de sammenfattes. Kvantitative data i tabeller, diagrammer og grafer. Kvalitative data i mere beskrivende form med delkonklusioner. Alt materiale kan med fordel samles i en rapport, som afsluttes med en konklusion. Konklusionen danner grundlag for, hvad I nu særligt skal prioritere og handle på. I har med en klar proces skabt en solidt grundlag for jeres handlingsparametre. Målet er, at I bliver bedre til at sætte retning og kan arbejde ud fra bedre forudsætninger end jeres konkurrenter. Men husk, at verden er konstant foranderlig. Selvom I har fået lagt en plan, og opnået både større og dybere indsigter, kan meget ændre sig på kort tid. Så hold derfor hele tiden et vågent øje med, hvad der sker omkring jer.

Jeres kunder ønsker, at I er til stede der hvor det giver mening – og hvor kunderne får den bedste oplevelse. Uanset hvor jeres kunder befinder sig på kunderejsen, og uanset om det foregår off-line eller on-line. For at opfylde kundernes ønsker og behov, bør I have et indgående kendskab til både dem og til hele kunderejsen. På den måde kan I både skabe en sammenhængende købsoplevelsen på tværs af kanaler og påvirke jeres kunden hele vejen frem købet. Men hvad ”trigger” jeres kunder?

Erkendelsesfasen og behovsafklaring
Alle kunderejser starter med, at en kunde har et behov, som bliver ”trigget”. Det kan være problem, som kunden ønsker at få løst – eller måske en drøm, som skal opfyldes. Nogle drømmer f.eks. om at invitere familien på en safritur til Afrika. Andre bøvler med kroniske smerter i nakken og ønsker at komme fri af den smerte. Behov kan trigges både via påvirkninger udefra eller via kunden selv. Når kunden har registreret et behov, begynder erkendelsesfasen. Erkendelsesfasen er som ofte ret intuitiv, og kunden reflekterer over, hvordan problemet eller drømmen kan løses eller forløses. Dernæst vil kunden tænke over de brands eller de varer, som kunden kender – og umiddelbart kommer i tanke om. De såkaldte top-of-mind brands. Som ofte vil det være to til tre brands kunden kommer i tanke om. For at blive klogere på denne fase, er det vigtigt, at I afklarer følgende:

1)      Hvilket brands ligger i ”top-of-mind” indenfor vores branche/industri

2)      Hvilke brands inden for vores branche/industri kender vores kunder i øvrigt?

3)      Hvilke behov dækker vores produkt/ydelse?

4)      Hvordan kan vi ”trigge” disse behov hos vores kunder?

Inspirationssøgning, købsmotiver og deltagere
Når kunden har erkendt sine behov, begynder den mere aktive søgning efter inspiration omkring den vare eller ydelse, som kan opfylde kundens behov. Inspirationssøgningen kan foregå både on-line og off-line. I bør derfor finde ud af, hvor og hvordan jeres kunder finder inspiration. Hvilke kommunikationskanaler er relevante at kigge på? Informationssøgningen er et af de første step i kunderejsen. Selve kunderejsen og dens længde varierer afhængig af, hvor meget kunden i forvejen kender til produktet, brandet eller ydelsen. Ligesom længden kan afhænge af produktets eller ydelsens kompleksitet og pris. Samtidig vil forskellige købsmotiver, såsom funktionalitet og følelser, være forbundet med købet. Undervejs på kunderejsen, vil der måske være flere involverede i det endelig køb. Disse personer kan have en væsentlig indflydelse i forhold til selve købsbeslutningen. Her må I undersøge, hvem disse deltagere er, og I må sikre jer, at I også taler til dem. Det er ikke sikkert, at det er ham eller hende, som skal bruge produktet er den samme person, som køber produktet. For at blive klogere på denne fase, kan I kigge nærmere på:

1)      Hvilket type køb er der tale om?

2)      Hvilke købsmotiver har kunderne?

3)      Hvem tænker vi er med i købsprocessen?

4)      Hvor søger vores kunder information og hvor omfattende er den søgning?

Kunderejsen fortsætter …
Når I har defineret og undersøgt ovenstående, bør I kigge nærmere på de forskellige shoppetyper, præferencer for indkøbssteder og kanaler. Ligesom købsoplevelsen, servicepakken, mediastrategi og loyalitetsprogrammer er en del af hele kunderejsen. Men hvis I starter med at blive helt skarpe på, hvad der ”trigger” jeres kunder, gerne ved at spørge dem direkte, er I kommet et godt stykke vej. Det er dem, der sidder med svarene, og dem som hjælper jer med at blive endnu skarpere på, hvordan I opfylder deres drømme eller afhjælper deres problemer.

BizBuddy ønsker at udvikle sin digitale tilstedeværelse med et målrettet online- og læringsforløb. BizBuddy har specialiseret sig i at formulere kernefortællinger for organisationer og virksomheder – i alle størrelser og for alle brancher. Én af virksomhedens forretningsområder er formidlings- og undervisningsdelen. Den skal nu digitaliseres.

Er det mon noget, I kan hjælpe med – og give et bud på?

Der ønskes et tilbud som beskriver, hvordan I kan hjælpe BizBuddy med at kommer i mål med at uploade, markedsføre og drifte ovenstående onlineforløb.
Filmoptagelse og redigering/tekstning indgår ikke i dette tilbud.

Læs mere her: Brief 2022

Det forventes, at I kan rådgive, planlægge og gennemføre hele opgaven – fra A til Z.

Ser frem til at modtage tilbud inden den 15. maj 2022.

Send venligst jeres tilbud til mdj@bizbuddy.dk

Med venlig hilsen
Mette Dahl Juelner

Synlighed i medierne er ikke nødvendigvis et mål i sig selv. Målet må være, at I skaber opmærksomhed og synlighed for det, som er vigtigt for jer – og som bidrager positivt til, hvordan I vil positionere jer og vil opfattes. Hvis I ønsker at opbygge og bevare et professionelt og godt forhold til medierne, er en gennemarbejdet pressestrategi et rigtig godt værktøj. Den er med til at definere jeres mål omkring jeres presseindsats, og den sætter retning for, hvordan I opnår målene. Vær derfor selektiv og få udarbejdet en pressestrategi, som sætter retning for jeres indsatser.

De strategiske overvejelser
Det er altid en form for sejr, når redaktionerne tager ens historie og bringer den videre til læsere, seere eller lyttere. Hvis det sker, kan det være fordi I både har forstået, hvad en god historie er, men måske også fordi I har gjort jer nogle strategiske overvejelser om jeres handlingsspor og dermed prioriteret de vigtigste indsatsområder for jeres presseindsats. Lige som I har vurderet, hvordan I vil nå målene, er der også nogle overvejelser omkring, hvem der udtaler sig til pressen, hvilke værktøjer I kan bruge og hvad kernebudskaberne generelt skal være. Her skitseres en overordnet skabelon for jeres nye pressestrategi.

Situationsanalyse og kommunikationspolitik
En pressestrategi skal naturligvis følge jeres virksomheds overordnede strategi- og kommunikationspolitik. Start med at få formuleret det som pressestrategien særligt skal hjælpe jer med og fortsæt derefter med at lave en situationsanalyse. I den analyse beskriver I, hvor I befinder jer mediemæssigt. Hvad er f.eks. jeres nuværende relationer til pressen? Hvordan og hvor ofte bliver I omtalt? Hvor interessante er I generelt for medierne? Hvad gør jeres konkurrenter? Mange virksomheder inddrager også her imageanalyser, som viser hvordan de bliver opfattet i deres omverden.

Kvalitative og kvantitative mål
Det næste I kan gøre, er at få defineret nogle mål. Det kan både være de lidt mere bløde (kvalitative) og de lidt mere konkrete (kvantitative) mål. De kvalitative mål kan gå i retning af hovedbudskaber, holdninger eller ord, som I gerne vil forbindes med. De kvantitative er f.eks. hvor mange pressemeddelelser I vil udsende på et år – helt ned til enkeltmedier. Ingen mål uden måling. Næste skridt er en beskrivelse af, hvordan I når målene. Her kan I tage udgangspunkt i fire indsatsområder: Ambitioner, interne procedurer, valg af historier/kanaler og valg af aktivitetsniveau.

Ambitionsniveau og interne ressourcer
Hvor ambitiøse ønsker I at være, og hvad kan indsatsen bære? I bliver nødt til at få klargjort, hvor mange ressourcer, herunder timer og økonomi etc., I ønsker at allokere til presseindsatsen. Ligesom I skal have defineret, hvordan den interne procedure skal være i mødet med pressen. Hvem udtaler sig om hvad? Har I en klar rolle- og ansvarsfordeling? Det nytter heller ikke noget, I ikke har styr på hvilke særlige hovedbudskaber og kommunikationskanaler, I ønsker at arbejde med og på. Endelig skal I beslutte om I ønsker en meget proaktiv eller mere reaktiv tilgang til pressen.

Husk at orientere internt og mål på jeres indsats
En vellykket ekstern kommunikation forudsætter en god intern kommunikation. Sørg for at der er en plan for, hvordan jeres kollegaer er orienteret om f.eks. udsendelse af pressemeddelelser, afvikling af pressemøder eller verserende sager i pressen, som berører virksomheden. Har I en velformuleret og klar kernefortælling, kan den være fundamentet og retningen i jeres kommunikation og presseindsats. Den vil også indgå i jeres pressekit – sammen med jeres logo, fotomateriale og andet relevant pressemateriale. Husk at mål på jeres indsats. Det er kun på den måde, I kan vurdere om jeres pressestrategi virker.

Artikel, Erhvervsavisen Nordsjælland den 10. marts 2022

I en globaliseret verden med øget konkurrence, kriser og accelererende megatrends, er en stærk kernefortælling vigtigere end nogensinde. Den sætter retningen og styrker jeres markedsposition. En skarp kernefortælling er relevant for alle organisationer – hvad enten det er en lille startup eller C20-virksomhed. Fortællingen er et vigtigt redskab til at få præciseret, over for jer selv og jeres omverden, hvorfor I er sat i verden, hvem I er noget for, og hvor I skal hen. Indadtil skaber den konsensus omkring, hvilken arbejdsplads I er. Udadtil kan den være med til at forbedre jeres image og skabe større arbejdsglæde.

Større arbejdsglæde og bedre image
Virksomhedens kernefortællingen er med til at styrke sammenhængskraften. Den skaber og plejer den kultur, der skal til for at tiltrække, motivere og udvikle medarbejderne. Den støtter den daglige ledelse samt forretning ved at nedbryde siloer internt. Analyser peger på, at en god kernefortælling bl.a. bidrager til større arbejdsglæde, bedre rekrutteringsevne, højere markedsværdi og mere produktivitet. Derudover er fortællingen et afgørende redskab i forhold til synlighed og kommercielle aktiviteter – herunder PR, kommunikation, markedsføring og salg.

Hvad kendetegner den gode kernefortælling?
Fortællingen bør ikke være længere end 400 ord, og den er jeres nye ”om os”. En kernefortælling bygger på 3-4 styrkepositioner. Den beskriver jeres kerneydelse eller kerneprodukt, og den forklarer tydeligt jeres ambitioner og drømme. Den skal naturligvis være autentisk, relevant og meningsfuld. I kan med fordel arbejde med retoriske virkemidler for at gøre fortællingen nærværende, dynamisk og interessant. Her er et par veje, I kan tage eller bør undgå:

·         Skab følelser og forestillinger (billeder, sanser, metaforer)

·         Undgå floskler og klichéer

·         Skriv gerne i et ude-fra-og-ind perspektiv

·         Ikke for mange tal: f.eks. årstal, omsætning, antal kunder

·         Balancér historik, nutid og fremtid

·         Anvend nutidsform

Ude-fra-og ind perspektivet
Mange virksomheder har svært ved at se, hvordan de hurtigt og effektivt kommer i mål med en ny kernefortælling. Det handler om at få lagt en god og effektiv plan. For at få øje på virksomhedens styrkepositioner, kan det være særligt givende at tale med relevante interessenter. Det kunne være kunder, leverandører og medarbejdere. Særligt kunder er gode til at se klart og tydeligt ind på virksomheden og dens unikke positioner.

Få fortællingen til at leve
Når I har fået jeres nye kernefortælling på plads, skal den aktiveres. Fordi virksomhedens omverden konstant ændrer sig, hvor nye muligheder og trusler opstår, bør I årligt vurdere om jeres fortælling er opdateret, aktuel – og om den passer i forhold til jeres forretningsstrategi- og model. Ligesom processen for at komme i mål skal planlægges, bør I også lægge planer for aktivering af fortællingen. Her er et par råd:

·         Brainstorm på hvordan I aktiverer jeres nye kernefortælling. Har I f.eks. kommende begivenheder, lanceringer eller andet, hvor det er oplagt at aktivere fortællingen? Både internt og eksternt

·         Få styr på alle relevante kommunikationskanaler

·         Etablér et årshjul, hvor I proaktivt eksekverer og implementerer jeres nye fortælling – beslut jer for, hvad I gør på kort og lang sigt

·         Evaluer løbende indsatsområder og vurdér hvordan I lykkedes med at anvende fortællingen

Artikel, Erhvervsavisen Nordsjælland den 10. februar 2022

Der er kamp om kunderne, og det er de færreste virksomheder, som er lykkedes med at sejle over i det såkaldte blå ocean – og gjort sig helt, eller delvist, fri for konkurrenterne. Virksomhedens såkaldte ”tone of voice” kan være det værktøj, der bidrager positivt til jeres positionering og jeres evne til at brande jer skarpere i en konkurrencepræget og dynamisk verden. ”Tone of voice” er jeres virksomheds ”stemme” og ”tone”, som tilsammen formidler jeres virksomheds identitetsfortælling. Men hvordan kommer I frem til jeres fælles stemme og tone, og hvem skal eje den?

Da Jysk skabte deres ”tone of voice”
”Go´daw, jeg har et godt tilbud til dig”. Den sætning kan mange af os nikke genkendende til. Jysk Sengetøjslager med Lars Larsen i spidsen indrykkede midt i 80´erne tv-reklamer med dette budskab som omdrejningspunkt. Jysk fik stor succes med kampagnerne og var konsekvente i forhold til deres værdisæt og deres særlige ”tone of voice”. Vi kom nærmest alle på fornavn med Lars Larsen, som på en folkelig, troværdig og letgenkendelig måde fik positioneret virksomhedens stemme klart og tydeligt.

Jeres forbillede kan være jeres inspiration
Jysk er et godt eksempel på, at en ”tone of voice” kan bidrage positivt til branding, positionering og ikke mindst salget. Derudover vil den rette ”tone of voice” være en god investering i forhold til at skabe genkendelighed, sikre en mere strømlinet kommunikation og være med til at højne jeres troværdighed og autenticitet. I arbejdet med at finde jeres egen stemme og tone, kan det være en hjælp at sætte ansigt på den ønskede ”tone of voice” i form af en persona. Det kunne f.eks. være en kendt person, som er jeres forbillede. I giver dermed en karakterbeskrivelse af en person med bestemte adfærdstræk og kendetegn. Den metode gør det ret håndterbart og meget konkret. Men det er også en rigtig god idé at vurdere hvilken værdiladning jeres tone skal have.

Hvad er I mest og mindst?
Til at vurdere jeres virksomheds særlige værdiladning, når I skal finde frem til jeres særlige tone, kan I lave en øvelse, hvor I sætter kontrastfulde variabler overfor hinanden. Det kunne f.eks. være analytisk overfor kreativ, emotionel overfor rationel, innovative overfor konventionel, formel overfor uformel. Et brand med holdninger er nemmere at bygge en stemme over. Og jo tydeligere I er med jeres holdninger, jo skarpere bliver jeres stemme.

Styrk jeres kommunikative evner og skub til salget
Jeres nye ”tone of voice” kommer ikke af sig selv. Det er fast arbejde at få ”stemmen” og ”tonen” implementeret så alle jeres kollegaer forstår den – og ikke mindst bruger den. Lykkes I med implementeringen, både internt og eksternt, vil jeres nye sproglige guide og køremanual styrke jeres kommunikative evner, og det vil formentlig kunne mærkes på salget. Og jo mere automatiseret forbrugernes hverdag bliver, jo vigtigere er der måske, at I fremstår menneskelige og tilgængelige. Så brug jer selv til at finde frem til jeres særlige ”stemme” og ”tone” og sørg for I fremstår autentiske og menneskelige